Forside Blog Side 694

18-årig mister kørekortet efter “Dukes of Hazzard”-stunt

0

Den britiske bilist benægtede ellers sin vanvidskørsel i retten

Ryan Lamb var blot 17 år, da han i januar  sidste år blæste forbi en motorcyklist på den britiske hovedvej A11 og ikke direkte ind i en rundkørsel – men over den.

Lamb havde så meget fart på sin varevogn, at han og bilen faktisk fløj over rundkørslen. Da bilen landede på vej igen, blev Lamb bragt til hospitalet. Han havde dog ikke pådraget sig andet end mindre skader.

I retten benægtede den nu 18-årige sin vanvittige kørsel, selvom det hele var blevet optaget af motorcyklisten. I stedet undskyldte Lamb sig med, at han ‘helt overså’ rundkørslen.

LÆS OGSÅ: Her kører Hollywood-bilerne hen for at dø

At Lamb havde to passagere med i bilen gør blot det hele endnu værre. Passagerne slap dog – ligesom føreren – nådigt fra den vilde kørsel. Første august i år faldt dommen så.

Ryan Lamb må ikke køre bil eller generhverve kørekort inden for det næste år. Ligesom han skal betale 310 engelske pund i bøde, aftjene 80 timers samfundstjeneste og betale yderligere 85 pund til det britiske svar på Danmarks ‘offerfond’.

For at Lamb overhovedet kan generhverve sit kørekort, skal den unge mand også gemmenføre et udvidet teorikursus.

 

 

Bugatti SUV klar – topchef venter på grønt lys

0

Bugatti venter bare på grønt lys til en SUV-produktion – designet er klar, siger topchef

Om Bugatti hopper med på SUV-bølgen har længe været et ubesvaret spørgsmål, men nu har mærkets topchef Stephan Winkelmann selv nyt at fortælle.

Det er sådan set bare et spørgsmål om tilladelse fra moderkoncernen, VAG-gruppen. Den foreligger endnu ikke, selvom om Bugatti allerede har fået positiv feedback fra potientielle kunder, forklarer Winkelmann til AutomobileMag

– Designet er færdigt, nogle potientielle kunder har også set på det, og de kunne lide det. En eller to indflydelsesrige personer i Wolfsburg har også været positive. Men for nu er der hverken et budget eller beslutning, udtaler Winkelmann.

LÆS OGSÅ: Komplet kulfiber-M3: 4-liters V8 og 420 hk

Hvorfor bygger Bugatti så en SUV og ikke en superhurtig sedan? Efterspørgsel, slår topchefen fast. Der er simpelthen et større marked for de højbenet biler i øjeblikket.

Det, der meget vel kan blive verdens hurtigste SUV, er dog ikke Bugattis eneste planer. Også en Bugatti Chrion, der ramme 500 km/t, er muligvis i støbeskeen. Der er dog ret mange måsker, som skal stå helt rigtigt i sol, måne og hvad vi ellers har, før sådan en biler bliver til hyperhurtig virkelighed.

– Det vil kræve de helt rigtige dæk, og at vi kan få vores investering til at møde vores fastsatte mål, forklarer Winkelmann i interviewet.

Men hvordan fremtiden egentlig ser ud for Chrion, er endnu uvist. Hvis en cabriolet-udgave skal på markedet – som det skete med forgængeren Veyron Grand Sport, vil det kræve en helt ny konstruktion af monocoquen, mener topchefen.

 

Undersøgelse: Knæairbags har ingen effekt – i værste fald er den skadelig

0

Knæaribags har en lille – måske slet ingen – effekt ved en ulykke, viser ny undersøgelse

I dag er biler fyldt med airbags – selv til de forreste passageres knæ er den lille pude opfundet. Men nu viser en undersøgelse fra amerikanske Insurance Institute for Highway Safety, at airbagen kun hjælper minimalt i en ulykke.

I værste fald slet ikke. Resultatet viser sig efter, at den amerikanske pendant til Euro Ncap har haft over 400 biler med knæaribags gennem crashtests med frontale sammenstød. De data er så sammenholdt med information om skader ved biluheld på virkelighedens veje i 14 amerikanske stater.

IIHS fandt faktisk, at airbagen øger risikoen for skader på underben i visse tilfælde. Samlet sørger airbagen dog for, at risikoen for skader falder.

Undersøgelsen viser da også, at knæairbagen kan tage lidt af skaden, hvis passagerne ikke har sele på. Men airbagens effekt er minimal, konkluderer IIHS.

 

Lamborghini overvejer Le Mans-hyperbil

0

Racerserien WEC – og dermed også 24-timers Le Mans – skal have nyt regelsæt. Lamborghini overvejer at stille op

Regelbogen i World Endurance Championship skal skrives om. Mest omfattende bliver ændringerne i klasserne for prototypebiler, LMP1 og LMP2.

Fra 2021 vil der være hyperbiler på banen. Altså typer som Aston Martin Valkyrie. Og nu forlyder det, at Lamborghini er fristet af at kunne give englænderne konkurrence under løb som Le Mans i Sydfrankrig.

Lamborghini: Det kan både blive ja og nej
Ordene kommer tilmed fra hestens egen mund. Lamborghini-topchefen Stefano Domenicali har nemlig luftet sine overvejelser i et interview med Autocar.

– Vi diskuterer muligheden i øjeblikket, og vi prøver at danne os et overblik over reglerne, siger topchefen.

Før alt går i selvsving over et Lamborghini comeback i WEC, ( de har været i GT-klassen med Murciélago R-GT i 2008, red.) er det værd lige at hæfte sig ved resten af Domenicalis udtalelse.

– Lige nu kan vi ikke sige noget, vores evaluering skal være færdig. Og til den tid kan svaret på været et ja eller et nej. Men lige nu er det muligt.

Volkswagen afliver Golf R

0

Golf R følger ikke med ind i Mk.VII`s sidste modelår

Volkswagen har annonceret ændringerne i mærkets modelprogram for 2020. Priser, udvalg og ekstraudstyr – alt er berørt.

Men en model glimter ved i sit fravær – den 300 hestes Golf R vil ikke længere blive produceret. Også GTI-modellen skæres der ned på, så udvalget på alle markeder går fra fire til de to udgaver, der i forvejen kan købes herhjemme. GTI Performance og TCR-modellen.

LÆS OGSÅ: Lærlingen giver kvajebajer – 10 grumme fejl på liften

Men Golf R-farvellet er dog ikke permanent, siger en VW-talsmand.

– Fabrikken i Wolfsburg er ved at forberede produktionen af den kommende Mk. VIII. Derfor må R-modellen udgå for en kort bemærkning, før den vender tilbage.

Den højtydende hatchback er altså ikke fortid i det tyske.

 

 

 

Pininfarina Battista – en elbil med 1.900 hk

0

Pinnfarinas bud på en hyperbil er skræmmende hurtig – og elektrisk!

Den har 1.900 fuldt ud elektriske hestekræfter, går fra 0 til 100 km/t på mindre end to sekunder og er designet af nogle de helt tunge drenge i branchen.

Battista er Pinnfarinas forsøg på en hyperbil i eget navn. Hvis vi lige glemmer det logistiske mareridt, en elbil med så mange hestekræfter er – hvem sagde rækkevidde-angst for fuld galop – så er Battista en vild sag.

Italianernes tradition for benzindrevne V8, V10 sågar V12 mangler godt nok. Til gengæld flyver bilen fra 0 til 300 km/t på 12 sekunder.

Tushek TS 900: Ukendt hyperbil går fra 0-380 km/t

0

En slovensk hyperbil? Ja, det findes – en hybrid med tæt på 1.000 hk

Kan du huske, da Tushek ud af det rene ingenting viste en superbil med 450 hestekræfter frem i 2012? Heller ikke os.

Men her syv år senere er slovakkerne tilbage. Og med langt flere hestekræfter. Motoren – en 4.2-liters V8 – er hækmonteret og yder med to elektriske motorers hjælp hele 950 hestekræfter og 1.400 newtonmeter.

TS 900 Apex Hybrid – ikke det mest elegante navn – bliver først præsenteret på biludstillingen Salon Prive i England i næste måned. Men allerede nu siger Tushek, at bilen kan skyde en topfart på 380 km/t.

0 til 62 miles i timen (96 km/t, red.) tager bare 2,5 sekunder, fordi bilen – vis ramme er bygget i aluminium – blot vejer 1.410 kilo. Det er 600 kilo letter end Bugatti Chrion.

For at få de mange hestekræfter omsat til bid i asfalten, ruller TS 900 på Pirelli Trofeo Series R-dæk.

Det hele lyder meget, meget dyrt – men helt præcist hvad sådan et bæst koster, må vi vente lidt endnu med at få at vide. Ifølge autocar.co.uk ender prisen dog på noget mere end de 275.000 britiske pund, som fabrikkens første bil kostede.

 

 

 

Manhart MH8 600 – et møjfedt M8-alternativ

Manharts seneste kreation er baseret på BMW M85oi – og den er hidsig

BMW M8 er blot uger fra at rulle ud på vejene. Men ejer du ikke tålmodighed, har Manhart måske noget, der kan hjælpe.

MH8 600 kalder de deres bud på en BMW M850i med flere muskler. For hvor fabriksbilen yder 530 hestekræfter, har Manhart fundet 621 af slagsen i den 4,4-liters V8 under hjelmen.

Det er bare fire hestekræfter mindre end M8 Competition. Endnu har Manhart ikke sagt noget om MH8 600 præstationer.

Med med de førnævnte tal bør det være så godt som identisk med M8, der klarer sprinten fra 0 til 100 km/t på 3.2 sekunder.

Pænt for en bil der vejer mere end to ton og i Manhart-trim kører på 21″ hjul.

Lastbil knuser Skoda med bare 43 km/t

0

Lastbiler vejer ofte op mod 45 ton – og derover. Denne video viser, hvor galt det kan gå selv ved lav hastighed

Der skal massive bremser til at stoppe en 30 til 45 tons tung lastbil – selv ved modrate hastigheder. Og selv de bedste bremser bliver aldrig så gode som dem, din – i denne sammenhæng – fjerlette personbil er udstyret med.

I videoen her kører en lastbil ikke mere end 43 kilometer i timen, da den skal bremse ned for en forankørende Skoda Octavia af ældre årgang.

Forhåbentlig ser en uopmærksom billist denne video og tænker sig om en ekstra gang, inden vedkommende trække ind foran en meget tungere vogn.

Det kan hurtigt ende katastrofalt

 

Mere pro end GT R Pro: AMG GTS med 674 hk

Du kan købe en ny AMG GTR Pro – men hvorfor skulle du?

Når nu Creative Bespoke kan give den “billigere” AMG GTS flere hestekræfter. 674,5 styk for at være helt præcis.

86 mere end GTR Pro og hele 151 hypper mere end den almindelige AMG GTS. De ekstra kræfter er stadig fundet i den biturbo-ladet, fire-liters V8.

LÆS OGSÅ: Lærlingen giver kvajebajer – 10 grumme fejl på liften

Bæstet er – som var det, det mest naturlige i verden – overhældt med kulfiberdele. Ligesom der er skåret ud til en glasrude midt i kølerhjelmen. Det giver frit udsyn til den brutale ottecylindrede maskine.

Hjulene i smedet aluminium fra Vossen måler 20″ og leveres monteret på Pirelli P Zero-dæk.

H&R-fjedre snitter lige det sidste af den i forvejen sparsomme frihøjde, og så er der jo prisen. 144.000 dollar for hele ombygningen.









 

Ny Mustang GT500: Fra 0-160 km/t på 10.6 sek.

0

Den nye Mustang GT500 går fra 0-160 km/t og tilbage igen på bare 10.6 sekunder

Den nye Mustang GT500 bliver et bæst. Det gælder i hvert fald om at holde godt fast, når den 5.2-liters kompressor-V8 får bilen flyvende ud af starthullerne.

Væk er den sekstrins manuelle løsning i den hardcore Ford, men den nye dobbeltkoblingsløsning er til gengæld voldsom og med på lidt af hvert.

Der er blot 80 millisekunder mellem hvert gearskift – oversat rykker den 750 hestes pony fra 0 til 160 km/t og tilbage igen på 10.6 sekunder – må dit ansigt hvile i fred.

For bremse kan den også, den mægtige amerikaner. For med 420 millimeter er der massivt fylde på Bremboskiverne

2.100 hk – her er verdens vildeste Mitsubishi Evo

Evo’en er død, længe leve Evo’en…. især når den har 2.100 hestekræfter

Det er længe siden, at Lancer Evolution gjorde Mitsubishi til en verdensstjerne og uløseligt forbandt mærket med rallysporten.

Faktisk er det så længe siden, at Lancer Evo ikke er her mere. I 2016 sagde Evo’en farvel efter næsten et kvart århundrede i produktion og ti generationer.

Desværre har Mitsubishi ikke ligefrem travlt med at sende en afløser på markedet, så tunere verden over roder stadig med de gamle Evo’er. Som græske Extreme Tuners der har brugt de sidste år på at forvandle en ydmyg Lancer Evo til verdens hurtigste af sin slags.

STADIG “KUN” FIRE CYLINDRE
Og det er noget af et vilddyr. Det er næsten ikke til at fatte, men den blot 1.8-liters, firecylindrede rækkemotor producerer med sin kampestens-store turbo på 91 millimeter, screamer pipes, der stikker op af hjelmen, og anden voldsom hestekræft-hekseri vanvittige 2.100 hk.

Omdrejninger tager den også en helvedes masse af. 13.000 for at være helt præcis. På dragbanen kører bilen med racer-slicks for det optimale greb, mens der er skruet lidt ned for det samlede antal heste.

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil ingen eje denne spritnye ‘danske’ BMW E30?

1.700 hk sikrer dog alligevel en 7.902 sekunders tid med en udgangshastighed på 297.7 kilometer i timen. Nok til en velfortjent plads i rekordbøgerne.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ og tjek bilen ud herunder

Nyt fra vanvids-Lupo: 402 meter på 8,8 sek.

En Volkswagen Lupo med 1.243 hestekræfter – findes det? Ja, og den kører vanvittigt stærkt

Det er ikke længe siden, at vi her på Boosted-redaktionen delte historien om en blå bimoto-Lupo fra Rumænien.

En sand vanvidraket, der egentlig ikke – udover lidt karosseridele – har meget med en Volkswagen Lupo at gøre.

Al 2-lea run cu Lupo Bimoto la cursa de la Ianca: 8.8@272 km/h

Slået op af DOP MotorsportLørdag den 8. juni 2019

I hver ende af bilen ligger en to-liters TFSI-motor fra VW-koncernen. Tilsammen yder de 1.243 hestekræfter, hvilken er nok til overstå 402 meter dragrace på sølle 8,89 sekunder.

Over målstregen er hastigheden 272 kilometer i timen. Teamets bedste tid nogensinde er dog helt ned på 8,703 sekunder.

Lupo Bimoto inside video! 8.8@273

Slået op af DOP Motorsport i Søndag den 9. juni 2019

 

 

BMW bekræfter: Ny M3 får 510 hk og manuelt gear

0

Endnu før vi ved alt om den næste BMW M3, har M-chefen løftet lidt mere af sløret

BMW’s M-afdeling har lyttet til kunderne. I hvert fald bekræftede BMW-boss Markus Flasch i et interview med Car Magazine nogle af den kommende M3’ers specifikationer.

For når den næste top-3’er med fire døre kommer til verden i 2021 med modelkoden G80, byder standardmodellen på 480 hestekræfter. 50 hk mere end den nuværende M3.

Imens skrues ydelsen i Competition-modellen helt op til 510 hestekræfter.

Motoren vil stadig være en twinturbo-ladet rækkesekser på tre liter. Samme motor som i øvrigt allerede ligger i modellerne  X3 M og X4 M, S58 hedder den.

Som noget nyt skal M-folket dog vende sig til, at også M3 vil få firehjulstræk. Ligesom M5 har det. Et permanent firehjulstræk er der dog ikke tale om, for ligesom i den større M5 vil kræfterne kunne sendes ethundrede procent ud til de bagerste hjul.

Men det er faktisk i basismodellen med de 450 hestekræfter, at BMW-puritaneren vil befinde sig bedst. For den model kommer kun med baghjulstræk og manuelt gear, lover M-afdelingens topchef.

 

Litchfield: Den nye Supra kan få 426 hk bare med ny ECU

Der er langt flere muskler i den nye Supra, end fabrikken siger

Litchfield Motors  har store Supra-planer. Men før de går helt amok med den nye japaner, vil den engelske tuner gerne se, hvor meget det egentlig er muligt at hente ud af den originale B58-rækkesekser fra BMW.

En del – ser det ud til. For blot ved at omprogrammere motorstyrringen er ydelsen vokset fra 340 hk og 500 newtonmeter til solide 426 hk og 600 Nm.

HØR HER: Akrapovic sætter lyd til den nye Supra

Det hele skal tages med lidt forbehold. For faktisk yder fabriksbilen mere end de 340 hk, den er opgivet til. Det viser flere af hinanden uafhængige rullefeltsmålinger.

Men 420 hestekræfter bare med en omprogrammeret motorstyrring – det er alligevel imponerende. Bilens hardware har Litchfield ikke rørt ved – endnu.

Men ved bare at montere et andet udstødningssystem hævder tuneren, at der er endnu flere heste at hente.

Udover ECU-opgraderingen har Litchfield også allerede en ny undervogn liggende til den nye japaner. Firmaet lover dog, at det blot er begyndelsen.

Nu fås VW Polo GTI med 320 hk

Tyske Siemoneit Racing har fået ondskaben frem i Polo GTI

Der fandtes engang en Volkswagen Polo R WRC med 220 hk. Men indtil nu har folkene fra Wolfsburg ikke sagt noget om en hardcore udgave af den nuværende Polo GTI.

Og det har tunerne fra Siemoneit Racing åbenbart heller ikke tålmodighed til at vente på. Derfor har det Ottenbecker-baserede firma fremstillet et stage 3-kit til den lille hot hatch. Bestemt noget der rykker ved ydelsen i den to-liters turbobenziner.

For mens standardydelsen ligger på respektable 200 hk og 320 Nm, skruer Siemoneit på lidt mere potente knapper. 320 hestekræfter 430 newtonmeter kan en i forvejen underholdende bil umuligt blive kedelig af.

LÆS OGSÅ: Mercedes kævler lyden i AMG-modeller – det er et EU-krav

De ekstra hypper er fundet ved at gøre turboen større. Det samme både intercooler og luftindtag i øvrigt blevet. Alt imens der med et nyt udstødningssystem nu er friere gennemgang fra manifolden og bagud.

Tuneren har også omprogrammeret styringen i DSG-gearkassen, så den kan håndtere de mange ekstra kræfter. Det bedste af det hele er næsten, at opgraderingen ikke er vanvittigt dyr.

9.000 euro eller lige i underkanten af 68.000 er selvfølgelig en sjat, men ikke overdrevet for 120 hestekræfter ekstra. For 2.600 euro mere smider Siemoneit Recaro-kabine i bilen og giver den en KW Variant 3-gevinundervogn at få kræfterne i asfalten med.

Altså plus nye 18″ letmetal-fælge og et halvbur, hvis du kan undvære bagsæderne. 

Huracán med 3.000 hk får 400 km/t til at se let ud

Det er ikke hver dag, vi ser en Lamborghini. Slet ikke en Huracán. I hvert fald ikke en med hele 3.000 hestekræfter.

Men jo, sådan en vanvidsmaskine findes faktisk. Og den får det, at ramme 400 kilometer i timen til at se nærmest latterligt let ud. Til gengæld hjælpes den godt på vej af ladetryk fra dobbelte turboer.

Underground Racing, der står bag den gale ombygning, er i forvejen berømt og berygtet for at gå amok i hestekræfter. Så det er intet under, at Lamborghini’en nåede 376 kilometer i timen under et half mile-løb i Colorado, USA.

LÆS OGSÅ: Mercedes kævler lyden i AMG-modeller – det er et EU-krav

Det vildeste er faktisk, at det ikke engang skete med pedalen helt i bund.

Og da det gik vildest for sig, kørte den italienske superbil over 400 kilometer i timen. Hvilken den formåede ikke bare én men hele tre gange. Altså fra 0 til 400 km/t på 804 meter…

 

Læserbil: Den røde tråd

Foto: M. Ovesen Photography

Daniels sommerbil er lille, let og mega-meget Japan! Her er et sprødt bud på en Toyota GT86 med alle de rigtige performance-stumper. Og flere på vej!

Den lille boksermotor i Toyota GT86 mangler måske lige de sidste muskler. Daniels eksemplar med TRD-stumper, Aero-kit og HKS-kræs bokser ikke med det problem. For ja – et af de næste mange projekter på den lightning-røde coupé er en turbo.

Resten lader vi Toyota-manden fortælle selv.

Hvorfor lige en GT86?
“Jeg har altid haft en stor passion for Toyota. Og efter en prøvekørsel i en GT86 var jeg helt solgt. Den kørte fantastisk og havde et lækkert design, som jeg hurtigt så muligheder i. Allerede der begyndte jeg at tænke på, hvilke dele jeg ville udskifte, påmontere og ændre. Bilen her købte jeg i sommeren 2017.”

Hvilken undervogn sidder der på sådan et dyr?
“En Hipermax IV SP fra HKS. Giver bilen endnu bedre køreegenskaber samt et bedre udseende, da den nemt kan sænkes. Den er tre-vejs justerbar i hårdhed og med justerbar camber.”

Alle GT86’ere burde trille af samlebåndet med TRD bodykit

Er der en detalje på bilen, du er særligt stolt af?
“Ja, mine Volk Racing-fælge. De 18″ TE37SL-hjul fuldender bilens udseende og komplimenterer skørtesættet godt. Derudover passer de røde detaljer til bilens originale røde farve. Og så faldt jeg for fælgene, fordi de er lette, og HKS er kendt for deres kvalitet.”

Japansk alu på en japansk vogn – Rays Engineering, der fremstiller Volk Racing-fælgserien, har hjemme i den japanske by Osaka
Det er skriger af ræs – TRD står da også for Toyota Racing Development
En bokser har en helt særlig lyd – det er dog ikke ret mange andre end japanerne, der har konstruktionen i produktion

Din GT86 ser noget ondere ud end fabriksbilen – hvad er ‘hemmeligheden’?
“Et GT86 Aero bodykit giver bilen et helt andet udtryk, hvor den fremstår væsentligt mere aggressiv og muskuløs.”

Hvordan kører bilen så nu efter din mening?
“Fantastisk. Kontant styretøj, godt vejgreb og en følelse af at have fuld kontrol over bilen.”

Så er det vel hverdagsvognen?
“Dog ikke. GT86’eren er udelukkende en bil til sommerens weekender.”

Daniel har mange planer med sin GT86 – en af dem at der snart skal sidde en turbo her
Ikke bare er bilen japansk, den er også spækket med performance-dele derfra, som Daniel selv har været i Japan for at hente hjem
Et budskab der ikke kan misforstås

Du har mange af de små, fede detaljer – hvor kommer inspirationen fra?
“Før i tiden har jeg læst mange bilblade bl.a Boosted. I dag er det hovedsageligt nettet, jeg bruger bl.a FT86club.com og diverse Facebook-grupper. Derudover har jeg været i Japan for at købe HKS- og TRD-dele.”

Har du fortrudt noget undervejs?
“Indtil nu er der ikke noget, jeg har fortrudt. Jeg har brugt lang tid på at udvælge dele og bl.a prøvet det af i Photoshop. Derudover har jeg forberedt meget, inden jeg gav mig i kast med et projekt for at minimere fejl undervejs.”

Designpriser for kabineindretning vinder GT86’eren aldrig, men skidt med det. Her handler det om at have det sjovt i sving på sommerdage
TRD-delene går virkelig ned selv i de helt små detaljer. Som her ved kontakterne til sædevarmen

Hvad er næste projekt for dig?
“Jeg har mange projekter på trapperne, men en af de næste er at optimere GT86’erens motor med turbo.”

Og hvis nu penge hang på træerne?
“Så ville jeg bygge en motor med komplet smedet indmad; Turbo og hvad der måtte høre til. Store bremser, titaniums-udstødning og en helvedes masse kulfiber. Jeg har allerede købt en Seibon-motorhjelm, der skal sættes på bilen inden foråret.”

Hvordan ser den ultimative drømmevogn så ud?
“Det er en Toyota Supra Mk. IV. Sådan én kiggede jeg faktisk efter, inden jeg købte min GT86. Men jeg syntes ikke, det var til at finde en i den stand, jeg var på udkig efter, da jeg ledte efter ny bil.”

GT86 er ikke nogen stor bil, men designet er altså lige i skabet – især efter Daniels mange justeringer
Siden vores fotograf besøgte Daniel og GT86’eren, er der sket en del. Og den har ikke været under kniven for sidste gang, fortæller Daniel.

OM EJEREN:
Navn: Daniel Lousdal Thorsted
Alder: 30 år
By: Fjerritslev
Beskæftigelse: Bilsælger
Din første bil: Toyota Carina E

TEKNIKKEN: Toyota GT86 T3 – årgang 2013

  • Motor: Toliters firecylindret boksermotor 4U-GSE • HKS Superhybrid luftfilter • HKS oliefilter • HKS Superfire Racing-tændrør • TRD oliedæksel, kølervæskedæksel • Motul motorolie
  • Undervogn: HKS Hipermax IV SP – sænket 60/52 mm
  • Bremser: Originale skivebremser 294 millimeter foran og 290 millimeter bagtil
  • Fælge og dæk: Rays Engineering Volk Racing TE37SL i 18”x9.5 • Yokohama Advan Neova AD08R 255/35-18 •  Rays hjulbolte og låsemøtrikker
  • Karosseri: GT86 Aerobodykit med frontsplitter, frontskørt, bagskørt, diffuser og hækspoiler • japanske nummerplader til show • tonet tågebaglygte • TRD dørstabilisator
  • Lakering: C7P Lightning Red • blanksorte emblemer
  • Kabine: Alle sølvfarvede detaljer gjort sorte efter specialmodellen GT86 14R60 • TRD-gearknob • læderarmlæn med røde syninger • øvrige kabine i alcantara og læder
  • Bilstereo: Originalt med navigation og Bluetooth
  • Præstationer: 200 hk • 205 Nm • 0-100 km/t: 7,2 sek. • topfart: 226 km/t
  • Tak til: Mine kone • venner og kollegaer • Morten fra Vagner Solfim

Royal Purple – olien din bil vil elske

Det er ikke uden grund, at olie kaldes for ’det sorte guld’ – hele verden kører nemlig rundt på det. Så selvfølgelig skal din bils motor smøres med det bedste på markedet.

Du ved det selvfølgelig godt – olie er ikke bare olie. Siden man i 1859 fandt den første større oliekilde, har særligt bilindustrien da også jagtet materialets perfektion.

Og derfor findes Royal Purple. Olien med den usædvanligt gode iltningsstabilitet er verdenskendt for at beskytte lejer, der arbejder under særligt strenge krav. Som eksempelvis i den højtydende bilmotor.

Når olien klarer de mange tæsk uden at forringes, skyldes det additivet Synerlec, som kun findes i Royal Purple-olie. Den unikke kombination binder sig til alle metaller. Processen smører samtlige bevægelige dele, men forhindrer samtidig uheldig metal-mod-metal-kontakt. Selv under koldstarter giver Synerlec olien en hurtigtvirkende beskyttelseseffekt.

Du slipper altså for, at friktion mellem motorens vitale dele udvikler varme, også under højt pres når hestekræfterne virkelig skal i asfalten.

Enestående beskyttelse mod rust og korrosion i høje temperaturer under fugtige forhold er blot én af mange andre fordele.

Smøremidlet fra Texas klarer således både at forkæle gadebiler og de mere tungt tunede racere uden nummerplader. Uanset om bilerne slubrer benzin eller dieseldråber, sørger Royal Purple for de optimale arbejdsbetingelser i motoren. Og det helt ned i en viskositet på 5W til den tykkere W20.

Vil du gerne have din højtydende motor med de rasende dyre stumper til at holde længe, ja – så ved du altså nu, hvilken typen ’guld’ du skal hælde i ved næste service. Læs mere om Royal Purple her!

Royal Purple

Mercedes: Mindre lyd i AMG’er fremover

0

Nye EU-regler kvæler lyden i nye biler – også i de glorværdige Mercedes-V8’ere fra AMG

Nye biler skal være mere stille, siger EU. Og det tager Mercedes-AMG nu konsekvensen af.

For alt imens der lige nu ikke er noget som lyden fra en AMG-tunet Mercedes-V8’er, kommer det til at lyde noget mere tyst fremover fra Stuttgart.

Og det er ikke kun i EU, at Mercedes skruer ned for V8-lyden. Alle markeder bliver ramt af de nye regler, fortæller Mercedes-chef Bastian Bogenschutz i et interview med Motoring.

LÆS OGSÅ: EU – Danmark må ikke forbyde benzin-og dieselbiler

For fabrikken er det nemlig for dyrt at udvikle udstødningssystemer med forskellige lydniveauer, der passer til de enkelte landes lovkrav.

Yderemere er den mindre ‘larmende’ Mercere blot begyndelsen. Om to år – altså allerede i 2021 – strammer EU yderligere reglerne for, hvor meget en bil må lyde af fra fabrikken.

To af de første Mercedes-modeller, der rammes af de nye regler, er den kommende A45 S AMG og den nye CLA AMG.

Bilfabrikkerne kan redde lidt af oplevelsen med kunstig højttalerlyd i kabinerne, men motorlyd bliver bare aldrig rigtig det samme mere.

 

Den ultimative E30? M3 med 5.7-liters V10

V10’eren fra M5 E60 er boret op fra 5 til 5.7 liter i denne bud på den ultimative BMW E30 M3

Bygget af Piper Motorsports i 2011 er ‘Franken-M3’ fra 1989 ikke noget, du møder hverdag.

Ordspillet på den gale doktor, der vækker et menneske-kadaver med lyn og torden, passer da også lige til denne E30 M3.

Den er nemlig sammensat noget af det ypperligste med fart i fra BMW’s fabrikshylder. V10-motoren fra M5 E60 er Dinan-optimeret med en boring fra fem til 5.7 liters slagsvolumen.

Gearkassen er taget fra et ældre E-nummer. Nemlig den sekstrins manuelle løsning fra E39 M5. Alt imens vi skal helt frem til E90 M3 for at finde alle komponenter i Franken-M3’erens undervogn og affjedring.

Franken M3 built by Piper Motorsport.

Slået op af Piper MotorsportOnsdag den 24. oktober 2012

Det har dog betydet, at E30’erens sporvidde er øget, hvorfor Piper har måttet fremstille endnu bredere eksemplarer af de 80’er-kantede skærme hele vejen rundt.

Franken M3 built by Piper Motorsport.

Slået op af Piper MotorsportOnsdag den 24. oktober 2012

En anden fordel ved den moderne teknik er ABS, Vanos-ventilstyrring og traction control, så E30’eren ikke flår sine bagdæk i smadder, så snart der lægges pres på pedalen til højre.

Led vogn!

 

 

Randall på 87 har haft sin Ford Model T i 70 år

Randall Pitman er 87 år, og han kører i en bil, der er endnu ældre

Hans Ford Model T årgang 1927 har han haft siden 1949.

Da var han blot 17 år gammel, og Model T’eren er hans første bil. Den blev købt, da Pitman havde deltidsarbejde  på en tankstation til 10 amerikanske cents i timen.

Efter at have sparet op af den lille løn besøgte den dengang unge Pitmann en auktion med ét mål – at få en bil med hjem.

‘Jeg bød 45 dollar, da auktionarius – som den type nu gør blev ved at råbe ’50 dollar, hvem giver mig 50 dollar?’, husker Pitmann episoden.

‘Dum som jeg var, sagde jeg 47 dollar og 50 cent. Solgt, råbte auktionarius.’

I en tid hvor folk skifter biler hurtigere end et par beskidte underbukser kan flås af kroppen, er Randall Pitmans fortælling en vaske ægte entusiast-historie.

Hr. Pitmann har da heller ingen planer om at pensionere kørekortet eller oplevelserne i den gamle Ford.

Hør ham fortælle den til CBC her.

 

ABT tuner Golf GTI TCR til 340 hk

Hvis ikke Golf R er langt nok, kan du få en Golf GTI TCR ABT – flere hk følger med

Golf GTI TCR findes, fordi VW deltager i det international touring car mesterskab. Og fordi lidt racehistorie altid er et godt salgsargument. Men TCR’erens 290 hestekræfter kunne der sagtens være lidt flere af.

Og det har ABT Sportline sørget for. Faktisk i sådan grad, at TCR’eren nu overhaler R-modellen på ydelsen. Med 340 hestekræfter og 430 newtonmeter, er det 95 hestekræfter og 50 newtonmeter mere end den almindelige GTI-model. Selv med performancepakken.

De ekstra muskler skærer 0,2 af spurten fra 0 til 100 km/t, der nu klares på 5,2 sekunder. Det er bare 0,1 sekunder langsommere end Golf R, der har firehjulstræk til hjælp. Tophastigheden hidset en smule mere op. Ikke meget, men 260 km/t er stadig mere end 250 km/t.

Ydelsen er selvfølgelig ikke det eneste, ABT har sendt syd på. Også undervognen er nu spændt op til at kunne klare de mange ekstra hypper. Ligesom den nu er blevet både højde-og hårdhedsjusterbar. Et sikkerhedsbur er også en mulighed på udstyrslisten hos ABT, hvis du har tænkt dig udfordre fysikkens love og slippe levende fra det.

Uanset hvordan du vil køre din nye ABT-tunede GTI TCR så sørg lige for at få de 20″ hjul med i handlen. Med deres diamantudskæringer i højglanspoleret sort er de sygt fede.

BMW M2 stoppet med 242 km/t – jeg skulle bare…

En politimand i Slovenien kunne ikke tro sine egne øjne, da en BMW M2 fløj forbi ham med intet mindre end 242 km/t

Man må nemlig slet ikke køre så hurtigt i Slovenien – heller ikke på motorvejen. Men BMW-ejerens undskyldning er det bedste af det hele.

For da politiet får bragt Bimmeren til standsning, viser føreren sig at være en 44-årig mand. Det var dog hverken en påvirkning af alkohol eller stoffer, som havde fået manden til at træde sømmet i bund.

LÆS OGSÅ: Politi stopper bilist med 190 km/t: ‘Jeg testede bare nye dele’

Nej, ifølge ejeren var der tilsyneladende en mislyd i bilen. Noget, ejeren havde tænkt sig at forklare en mekaniker på et værksted. Men inden da ville han lige teste, om mislyden også kunne høre ved høje hastigheder….

Utroligt nok inddrog politiet ikke mandens kørekort. I stedet slap han med en fartbøde lydende på heftige 800 euro. Omregnet til dansk mønt er det cirka 6.000 kroner.

 

Saleen S7 er tilbage – 1.500 hk og 480 km/t på toppen

0

Superbilen Saleen S7 er efter 10 års fravær tilbage – og det voldsommere end nogensinde før

Husker du Saleen S7? Den amerikanske superbil fra 00’erne, hvis syv-liters Ford-V8’ere med de dobbelte turboer kunne nå 400 km/t?

Nu er amerikanerne tilbage – i Kina! Her har Saleen netop præsenteret en nyfortolkning af S7’eren, og den er bare endnu vildere. Motoren har stadig otte cylindre og dobbelte turboer, men nu er ydelsen helt oppe på 1.500 hestekræfter.

Saleen S7 er ikke bare hurtig det er også en gudesmuk sag

Lagt sammen med 1.800 newtonmeter er den teoretiske topfart pludselig noget højere. 480 kilometer i timen for at være præcis. Den amerikanske superbilsfabrikant har aldrig manglet talent i udviklingsafdelingen, men det har – ligesom for mange andre bilfabrikker haltet gevaldigt med finanserne.

Måske er det derfor, Saleen ved samme event præsenterede både en SUV og en lille, fuldt ud elektrisk bybil. Det er jo åbentbart det, folk vil have. Men S7’eren? Ja, ifølge Saleen spurter den fra 0 til 100 km/t på bare 2,2 sekunder.

Vi snupper S7’eren – tak!

 

 

 

Tester Mazda en ny wankelmotor med hydbridtech?

0

To Mazda RX-8 med snuderne camoufleret er spottet på Nürburgring – er wankelmotoren på vej tilbage?

Mazda pensionerede wankelmotoren, da RX-8 forsvandt ud af modelprogrammet i 2012. Men er den særlige motorkonstruktion nu alligevel på vej tilbage?

Det kunne noget tyde på. Japanerne er i hvert fald blevet set teste to identiske RX-8 – den faceliftede model – rundt på Nürburgring. De to biler lyder umiddelbart forskelligt, hvilken kunne indikere udviklingen af et hybridsystem.

Men wankellyden er der umiskendeligt. Selv siger Mazda ingenting om de to biler, så hvad det præcist er, fabrikken tester i det tyske, må for nu forblive rene gæt.

Helt tave som wankelmotorens fremtid er Mazda dog ikke. Japanerne har sagt, at de arbejder på en elbil, hvis rækkevidde skal hjælpes på vej af en benzindrevet wankelmotoren. Det var sidste år. Men faktisk er det ikke første gang, Mazda sniger nogle RX-8’ere rundt på Nürburgring.

I 2017 dukkede den firedørs coupé også op ‘i det grønne helvede’ – dengang sagde Mazda heller ikke noget om hvorfor. På den anden side er det ikke mere end, at Mazda tog patent på noget nyt turboteknologi baseret på wankelmotoren.

Så der er håb endnu!

Vanviddet fortsætter: Boba Golfen er 8,7 sek. om 402 meter

Det er resultatet af 1.200 hk, firehjulstræk og DSG-gear

Hvergang, vi skriver om Boba Motoring, er det for at berette om noget vanvittigt. Denne artikel er ingen undtagelse.

For under det netop overstået TTT Test & Tune Finsterwalde i Tyskland tilbagelagde den sorte Golf II 402 meter på bare 8,77 sekunder. Over målstregen var hastigheden oppe på solide 263,48 kilometer i timen.

Når det kan lade sig gøre, er det fordi, Golfen under sit anonyme ydre gemmer på en to-liters turbomotor, der tilsat 3.3 bars ladetryk yder på den gode side af 1.200 hestekræfter.

Sådan ser maskinrummet i verdens hurtigste Golf II ud

Til sammenligning er det 1.040 heste mere end den kraftigste Golf II GTI. Som ikke engang var den heftigste Golf II, det var en Golf II 1.8 med G-lader og 210 hk, men det er en anden snak.

Bilen vejer blot 1.240 kilo, og da det gik heftigst for sig i 2018, ramte den en tophastighed på 340 kilometer i timen.

Inden det stikker alt for meget af i alle mulige retninger, synes vi bare, du skal se det gale klip herunder

 

 

 

707 hk – nogen har lagt en Hellcat-V8 i en MX-5

Det kan oversættes til 685 hestekræfter på de bagerste hjul – fuldstændig vanvittigt

Nu er motorombytningerne ikke noget nyt fænomen. Det samme gælder for en V8 skohornet ned i Mazda MX-5.

Men at der ligefrem er plads til den enorme kompressor-fodrede 6.2-liters HEMI-V8’er fra Dodge Challenger Hellcat. Det er grænsende til det sindssyge.

Sindssygt fede  vel at mærke. Motoren er så stor, at der måtte skæres hul i kølerhjelmen for, at den overhovedet kunne være der.

Men jo, den kører, og samtlige hestekræfter går direkte i baghjulene. Og ja, den trækker en brænder i sjette gear.

 

 

KW sænker den nye Supra

Den nye Toyota Supra er en fest for performance-firmaer, og nu vil undervognsspecialisterne fra KW også være med

Tyske KW Suspension har nu frigivet billeder og detaljer om deres seneste påhit – en gevindundervogn til den nye Toyota Supra.  Med den trevejs justerbare Variant 3-undervogn siger KW, at Supra’erens køredynamik er væsentlig forbedret, samtidig med at man har formået at holde på komforten.

Kittet sænker Supra’en med op til 40 millimeter. Og KW lover, at det ikke går udover oplevelsen på et offentlig stykke vej.

HØR HER: Akrapovic sætter lyd til den nye Supra

Firmaet har da også solid erfaring med Supra’eren fra 24-timers løbet på Nürburgring tidligere i år. Så de burde vide, hvordan japaneren med den tre-liters rækkesekser fra BMW skal opføre sig i alle tænkelige situationer.

Selve gevindets kompressionskraft kan justeres uafhængigt af hinanden med op til 12 klik, men reboundventilen klare hele 16 klik. Hvilket giver chaufføren rigeligt med indstillingsmuligheder.

Selv siger KW, at indstillingerne muliggør så præcis og komfortabel en køreoplevelse som overhovedet muligt i den nye sportsvogn. Produktchef hos KW Johannes Wacker siger, at Supra’eren med deres kit kan sænkes op til 35 millimeter foran, mens bagakslen tåler de fulde 40 millimeter.

 

 

Denne 911 har V6’eren fra F1-racer og 503 hk

En helt særlig Porsche 911 drønede rundt på dette års Goodwood Festival of Speed

Den er langt fra som Porsche 911’erne er flest. Denne 930 er nemlig udstyret med en V6-motor. Og ikke bare virkelig som helst V6’eren, men et eksemplar af de 1.5-liters enheder som også driver moderne Formula 1-biler fremad.

911’eren er skabt af Lanzante, og udover dette hvide eksemplar eksisterer yderligere ti styk. Alle sammen yder de 503 hestekræfter og 410 newtonmeter, fordi der er 3.033 bars tryk i de dobbelte turboer.

Udover motoren består drivlinjen af en sekstrins gearkasse med transaksel og et LSD-bagtøj. Døre i aluminium og kølerhjem i kulfiber holder den klassiske tyskers vægt nede på blot 1.018 kilo.

Hør den unikke Porsche i klippet herunder