Toyota lokker med gratis bilforsikring på elbiler – men ikke for alle

Toyota giver tre års bilforsikring uden meromkostning ved køb af flere nye elbiler, men tilbuddet kræver blandt andet, at kunden er fyldt 25 år.

Annonce

Toyota skruer nu op for kampen om de danske elbilkøbere med et tilbud, der kan have en værdi på over 40.000 kr.

Fra 1. september får private kunder tre års Toyota Forsikring uden meromkostning ved køb af en fabriksny elbil hos en autoriseret Toyota-forhandler i Danmark.

Men tilbuddet gælder ikke alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De unge bilister kan ikke få del i tilbuddet

Tilbuddet gælder Toyota bZ4X, bZ4X Touring, C-HR+ og Urban Cruiser og omfatter blandt andet ansvar, kasko, friskade, udvidet glasdækning og særlig elbildækning.

Forsikringen gælder med op til 50.000 kilometers kørsel om året og har en selvrisiko på 5.000 kr.

Men for at få forsikringen med i købet skal kunden være fyldt 25 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Privatleasing er ikke med

En vigtig begrænsning er også, at kampagnen ikke gælder privatleasing.

Det betyder, at kunder, som vælger den ellers populære leasingform, ikke får de tre års forsikring med uden meromkostning.

Erhvervskunder er heller ikke omfattet af tilbuddet. Kampagnen er alene rettet mod private, som køber en fabriksny Toyota-elbil.

Gratis bilforsikring kan være mere end 40.000 kr. værd

Artiklen fortsætter efter dette:

Toyota oplyser, at værdien afhænger af blandt andet alder, bopæl, kørselsbehov og forsikringshistorik.

Men for nogle kunder kan værdien overstige 40.000 kr. over tre år, mens den for andre vil være lavere.

“Med tre års bilforsikring uden meromkostning fjerner vi en væsentlig udgift og giver kunderne endnu mere ro i sindet,” siger Anders Tystrup, pressechef hos Toyota Danmark.

Ekstra fokus på elbilkøbere

Kampagnen er en del af Toyota Tryghedsdage og kommer oven i mærkets øvrige ordninger omkring garanti, batteri og finansiering.


Blandt andet tilbyder Toyota en serviceaktiveret batterigaranti på op til hele 10 år eller én million kilometer med garanti for mindst 70 procent batterikapacitet.

Forsikringstilbuddet gælder frem til 31. december 2026 og kan ikke kombineres med andre kampagner.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?