Tankstationer reserverer ulovligt 1.500 kr. på dit kort

Forbrugerombudsmanden kritiserer nu Q8, OK, Shell og Uno-X for at reservere urimeligt høje beløb og tvinger kæderne til at ændre praksis.

Annonce

Forbrugerombudsmanden retter nu en hård kritik mod tankstationer fra Q8, OK, Shell og Uno-X.

De fire store kæder har reserveret urimeligt høje beløb på bilisters betalingskort.

Det sker, når bilister tanker benzin eller diesel på de danske stationer. Beløbet på kontoen bliver låst, selvom man kun tanker for en lille brøkdel af pengene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I visse tilfælde har kæderne reserveret helt op til 1.500 kroner. Og det er ifølge forbrugerombudsmanden beløb, der ikke står mål med, hvad bilisterne tanker for.

Virksomheden bag Q8 driver også de ubemandede F24-stationer, hvor samme problematik gør sig gældende.

Forbrugerombudsmanden skriver en pressemeddelse, at der nu gribes ind over for de urimelige vilkår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når en reservation finder sted, mister bilisten rådigheden over sine egne penge. Det kræver et klart samtykke. Noget flere af kæderne ikke har hentet hos bilisterne.

Uno-X og Shell har allerede ændret deres systemer. Nu kan kunderne selv vælge reservationsbeløbets størrelse direkte på skærmen.

OK har midlertidigt sat beløbet ned til 100 kroner, indtil en permanent løsning er klar. Q8 reserverer dog fortsat 950 kroner.

Ifølge forbrugerombudsmanden arbejder kæden på en ny softwareløsning.

Der har også været store problemer med at få frigivet de låste penge igen. Nogle kunder har oplevet, at der gik op til 11 dage, før reservationen forsvandt.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen kalder det direkte urimeligt for folk med små biler eller mindre køretøjer. Han forventer, at reglerne bliver fulgt af alle parter fremover.


– Det er urimeligt, når tankstationer reserverer omkring 900 kroner eller mere hos kunder, der skal tanke et mindre køretøj.

Problemer på tankstationer er ikke noget nyt. Boosted har før fortalt, hvordan bilister er endt med at betale for andres brændstof.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet