Sverige afviser statsstøtte til elbiler: “Det skal vi ikke”

Sverige hælder fra 1. maj endnu flere milliarder af statsstøtte til benzin og diesel. Men minister afviser at det samme gælder elbiler.

Annonce

Modsat Danmark skynder den svenske regering sig at feje alt statsstøtte til elbiler af bordet.

– Det synes jeg ikke, vi skal gøre, siger energiminister Ebba Busch (KD) til Dagens Nyheter efter at hun i denne uge var med til at sende den første, elektriske Volvo EX60 af samlebåndet.

Ebba Busch forholder sig til, at elbilerne klarer sig uden statsstøtte. Helt konkret mener hun, at salget af elbiler i det første kvartal af 2026 har ‘været godt’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke noget at skrive hjem om, når man sammenligninger med danske forhold. Tal fra Bilstatstik.dk viser, at andelen af nye elbiler i det svenske i marts lå på 41 procent.

Til sammenligning var tallet helt oppe på 77 procent i Danmark og 98,4 procent i Norge. Den voldsomme forskel kan dog forklares med massive støtteordninger i både Danmark og Norge.

Noget som Sverige altså ikke har tænkt sig at kopiere. Som Boosted kunne fortælle, forsvandt statsstøtten til elbiler i Sverige allerede i november 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og holdningen til den form for statsstøtte har altså ikke ændret sig her tæt på fire åre senere.

Ebba Busch forsvarer beslutningen ved at pege på, hvordan støtteordningen til elbiler i Norge er strikket sammen.

– De bruger omkring halvdelen af, hvad der svarer til deres forsvarsbudget, på at subsidiere nye elbiler. Vi har brug for pengene til velfærd og forsvar, siger Busch.

Boosted har da også kunnet fortælle, at visse elbiler er markant billigere herhjemme fremfor lige på den anden side af Øresund.

Importøren afviser dog, at det direkte har noget med statsstøtte at gøre.

Mens Sverige altså ikke vil støtte elbiler, er der milliarder på vej til bilister med benzin- og dieselbiler. Fra 1. maj sænker regeringen midlertidigt landets afgifter på brændstof.

De foreløbig beregninger viser, at hver svensk bilist på den måde kan spare omkring 130 kroner alt i alt. Reduktionen i afgiften koster til gengæld statskassen, hvad der svarer til 1,1 milliard danske kroner.


Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet