Et er det norske marked for nye biler. Noget helt andet er brugtvognsmarked, hvor bilisterne siger klart nej til elbilerne. I stedet rykker de brugte dieselbiler mest.
Godt nok valgte 97 procent af de nordmænd, der købte en ny bil i juli 2026, en elbil. Men sådan ser det ikke ud på brugtmarkedet.
Langt fra faktisk.
Her siger det store flertal nej tak til elbilen. I stedet kigger nordmændene på brugtmarkedet mod elbilen. Det viser tal fra OFV, det norske Trafikinformationsråd.
For mens 28,8 procent af brugtmarkedet rigtig nok udgøres af elbiler, vælger det store flertal på 34,2 procent af nordmændene stadig en brugt dieselbil.
23,6 procent af brugtmarkedet går stadig til benzinbilerne. Og det selvom der faktisk er flest elbiler at komme efter på det norske marked for brugte biler.
Brugtmarkedet taler dog sit tydelige sprog – her vil de fleste stadig have en dieselbil.
OFV hævder dog, at der er skifte på vej.
– Elbiler er i vækst blandt private i en måned, hvor benzin-, diesel- og brugtbilmarkedet generelt er faldende.
– Det er et tydeligt tegn på, at elbilskiftet også har vundet et stadig stærkere fodfæste på det almindelige brugtbilmarked, siger Geir Inge Stokke, administrerende direktør for OFV.
Og selvom der ikke er støtte til brugte elbiler i Norge, er det ikke sikkert, at brugtmarkedet havde bugnet af elektriske biler, hvis ikke de nye af slagsen slap stort set uden afgifter og moms.
I hvert fald siger direktøren for verdens fjerdestørste bilkoncern, at ingen bilist vil købe elbiler uden statsstøtte. Det samme ses i USA.
Ifølge bilforhandler-portalen Edmund’s er elbilernes andel af nyvognsmarkedet faldet fra 7,5 procent til nu 6,5 procent. Det er sket, efter Trump-regeringen i september 2025 fjernede en føderal skatterabat til nye elbiler på mere end 50.000 kroner.


