Norge sænker afgiften på benzin og diesel midlertidigt efter politisk pres. Pressechef Ingunn Handagard fra NAF kalder det en sejr for de mange bilister.
Norge sænker afgiften på benzin og diesel midlertidigt for at bremse de voldsomme prisstigninger.
Det sker efter en intens politisk kamp i Stortinget, hvor et flertal endelig blev enige om at fjerne vejafgiften i en begrænset periode.
Ingunn Handagard, der er pressechef hos det norske svar på FDM, NAF, ser det som en stor dag for den brede offentlighed.
Siden krigen i Mellemøsten brød ud, har de norske pumpepriser ramt rekordhøje niveauer.
Nogle steder i landet har prisen på en liter diesel sneget sig helt op på 30 norske kroner. Det har skabt stor bekymring hos både pendlere og transportfirmaer, der har set deres budgetter smuldre dag for dag.
Selve nedsættelsen betyder, at prisen på diesel falder med 2,85 norske kroner inklusive moms per liter.
For benzin er besparelsen endnu større, da den sløjfede vejafgift her beløber sig til 4,71 norske kroner per liter. Det er 3,16 danske kroner.
NAF mener, at kampen ikke nødvendigvis er slut.
Hvis råoliepriserne på verdensmarkedet fortsætter deres himmelflugt, kan yderligere foranstaltninger blive nødvendige.
– Hvis prisniveauet fortsætter med at stige, vil nedsættelsen af vejafgiften ikke hjælpe på lang sigt, lyder advarslen fra Ingunn Handagard.
NAF holder nu øje med energiselskaberne i hele Norge. De forventer, at hver en krone af skattelettelsen slår igennem direkte ved benzinstanderen.
Det norske finansministerium forventer, at nedsættelsen koster statskassen 3 milliarder norske kroner – godt 2,01 milliarder danske kroner – i tabte afgifter.
Mens de norske politikere nu har valgt at gribe ind, ser situationen helt anderledes ud herhjemme.
I Danmark afviser regeringen fortsat at røre ved afgifterne på trods af det massive pres.
Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen, advarer ligefrem mod at følge det norske eksempel.
Til DR siger direktøren, at kunstigt lave priser kan forstyrre markedets naturlige tilpasning.
Ifølge direktøren er de høje priser nødvendige for at få udbud og efterspørgsel til at balancere i en krisetid.
– Hvis man prøver at forstyrre de prissignaler, og man gør det bredt i flere lande, så er man med til at hæmme den tilpasning og bidrage til, at priserne er højere i længere tid.
