Nissan slår verdensrekord – kører 2.000 kilometer på én tank benzin

Nissan har sat sig på verdensrekorden for brændstoføkonomi i en benzinhybrid med 1.980 kilometer på en tankfuld i Qashqai e-Power.

Annonce

Nissan har med benzinhybriden Qashqai e-Power kørt sig til en verdensrekord i brændstoføkonomi. Hele 1.980 kilometer på én tankfuld benzin blev det til

Det oplyser det japanske bilmærke i en pressemeddelelse efter, at rekorden er blevet anerkendt af Guinness World Records.

Rekorden blev sat under en fire dage lang testtur i Colombia, hvor bilen kørte fra hovedstaden Bogotá til den caribiske kyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undervejs blev hybridbilen udsat for store højdeforskelle og skiftende vejrforhold under streng overvågning fra et hold World Records-dommere.

Bilen har Nissans egetudviklede e-Power-teknologi, hvor elmotoren trækker hjulene, mens benzinmotoren udelukkende leverer strømmen. På mange måder en rækkeviddeforlænger.

Opbygningen giver person bag rattet oplevelsen af en ren elbil med omgående moment. Bare uden behovet for at lade undervejs på rejsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den seneste generation af systemet samler elmotor, generator, inverter og gearkasse i én enkelt enhed. Løsningen er målrettet de bilister, der ifølge Nissan ikke tør købe egentlige elbiler.

– Den rekord demonstrerer endnu engang den nyeste generations e-Power’s muligheder, udtaler Richard Candler fra selskabets produktstrategi.

– Qashqai e-Power leverer effektivitet, komfort og elektriske køreegenskaber, der er skræddersyet til kundernes reelle behov, tilføjer chefen.

Artiklen fortsætter efter dette:

Den fabriks-ejede dansk Nissan-importør sælger også e-Power-modellen herhjemme.

Men på grund af afgiftsregler, er en Qashqai e-Power økonomisk set et ringere valg end elbilen Nissan Ariya, som vi her på Boosted har langtidstestet på danske veje. 









Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?