Modsat Danmark dropper Sverige trængselsafgifter

Det var blevet foreslået at forlænge en trængselsafgift i Gøteborg til 2044. Men nu dropper regeringen i Stokholm modsat Danmark den plan.

Annonce

Mens vi i Danmark diskuterer, om der skal indføres trængselsafgifter – også kendt som roadpricing – dropper svenskerne selv samme idé.

I Gøteborg er der allerede den slags afgifter.

Og hos Trafikstyrelsen havde man foreslået at lade bilisterne betale regningen til en ny togtunnel ved at lægge endnu en betalingsring rundt om byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det kommer ikke til at ske, siger infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson (KD) nu.

– Vi giver nu et meget klart budskab om, at vi ikke vil gå videre med Trafikstyrelsens forslag om en trængselsafgift på nationalt plan, lyder det fra ministeren ifølge flere svenske medier.

I stedet dækker regeringen i Stokholm noget af regningen med et bidrag på 7,6 milliarder svenske kroner – godt 5,2 milliarder danske kroner – fra statskassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi går ikke videre med forslaget om at forlænge trængselsafgiften, siger statsminister Ulf Kristersson på et pressemøde.

Finanseringen af den nye tunnel er dog ikke helt på plads endnu. Heller ikke selvom Sveriges regering finder flere penge uden om bilisternes lommer.

Herhjemme tyder meget ifølge en ny rapport fra DTU og Sund & Bælt på, at Christiansborg kan finde uhyggeligt mange i bilisternes lommer.

At omlægge afgiftssystemet fra periodiske betalinger til en løbende sats pr. kilometer kan ifølge rapportens beregninger skaffe op mod 33 milliarder kroner.

Københavns overborgmester kalder den slags afgifter for ‘nødvendige‘.

Samtidig kan Boosted fortælle, at en by som Aarhus som den første i Danmark vil tage betaling for at lade bilisterne køre på vejene.


Rapporten fra DTU og Sund & Bælt viser dog også, at det er dyrt at omlægge afgiftsystemet til noget baseret på roadpricing. Alene driften af systemet vil koste 600 millioner kroner om året.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet