Milliarder af kroner i statsstøtte gør elbiler dyrere

Milliarder af kroner i statsstøtte gør faktisk kun elbiler dyrere, fordi det fjerner rabatter fra fabrikkerne, advarer tysk professor.

Annonce

Statsstøtte gør elbiler dyrere for almindelige bilister og efterlader en giftig brugtmarked.

Det siger den tyske professor Ferdinand Dudenhöffer, der nu advarer om, at milliardstore tilskud til elbiler faktisk har den stik modsatte effekt

Efter at Sverige og Holland droppede deres støtteordninger, har Tyskland netop lanceret en hjælpepakke på 22 milliarder kroner. Formålet var at give lavindkomstfamilier op mod 45.000 kroner i tilskud til en elbil.

Annonce

En undersøgelse fra Center Automotive Research afslører dog en kynisk reaktion på støttekronerne fra bilindustriens side.

I stedet for lavere priser har bilmærkerne lynhurtigt trukket deres egne fabriksrabatter tilbage.

Ifølge instituttets data er prisforskellen mellem elektriske modeller og benzin/dieselbiler på den måde kun vokset. Og det markant. Prisudviklingen er da heller ikke til at tage fejl af.

Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Maj 2026: En elbil var i gennemsnit 14.700 kroner dyrere end en sammenlignelig benzin- eller dieselbil.
  • Siden december 2025: Prisforskellen er vokset med 4.800 kroner, hvilket gør elbiler over 19.400 kroner dyrere.

Tysk milliardstøtte gør elbiller dyrere

– Den statslige støtte til nye elbiler virker, men i den helt forkerte retning.

– Bilmærkerne trækker deres egne rabatter tilbage i samme tempo, som regeringen indskyder penge.

– Den bilkøber, der formår at sætte kryds i alle felterne for at få støtten, får en god aftale. Men resten af ​​markedet må betale en formue, siger professor Ferdinand Dudenhöffer til Auto Bild.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Et eksempel på den nye taktik ses hos Tesla. I slutningen af april sløjfede bilmærket helt sin fabriksrabat på godt 22.000 kroner på den populære Model Y.

Noget der i praksis gjorde Teslaen dyrere for den gennnemsnitlige bilist. Den tyske professor retter derfor en hård kritik mod politikernes forsøg på at regulere markedet kunstigt.

Han påpeger, at tyske som Audi, BMW og Mercedes holdes fuldstændig udenfor. Det skyldes, at deres kunder har en for høj indkomst til at modtage pengene.


Herhjemme har den nye regering endnu ikke meldt noget konkret ud om bilafgifter.

Kun ét regeringsparti vil fjerne registreringsafgiften

Radikale Venstre sagde allerede under valgkampen op til Folketingsvalget, at den mere end 100 år gamle registreringsafgift skal væk. Men det skal ifølge partileder Martin Lidegaard kun skal gælde for elbiler.

Mange af de biler slipper allerede i dag helt fra at betale den forhadte afgift, fordi en række politiske aftaler holder afgiftsgrænsen kunstigt høj.

Sidst, afgiften blev ændret, var i 2015, hvor den faldt fra 180 til 150 procent. Udviklingen i udlandet understreger dog, at kunstige tilskud sjældent gavner markedet.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?