Mens danskerne må kigge langt efter lavere afgifter på benzin og diesel, trækker det svenske miljøparti ‘De Grønne’ nu et krav om dyrere brændstof tilbage.
Både benzin og diesel stod til en stigning på lige knap halvanden dansk krone literen.
Men nu har miljøpartiet “De Grønne” i Sverige trukket det krav tilbage. Dermed står der ikke noget i vejen for, at regeringen i Stokholm kan fortsætte kursen med de laveste mulige brændstofafgifter.
Som Boosted allerede har fortalt, søgte Sverige i marts EU om lov til at sænke brændstofafgifterne til et niveau under unionens asbolutte miniumsgrænse.
Tilladelsen landede dog først i begyndelsen af maj. Det betyder, at Sveriges regering kan forlænge et valgløfte om et minium af afgifter på brændstof i hvert fald året ud.
Nu går miljøpartiet i medierne for at forsvare den nye, politiske linje. Nu hedder det sig, at partiet ikke kan forsvare de højere afgifter set i lyset af den drejning, energipriserne har taget.
– Absolut, det forslag havde vi.
Men siden da er der sket utrolig meget i verden. Vi aner ikke, hvordan det vil ende, og derfor er det ikke muligt at give nogen løfter på lang sigt om, hvordan det vil se ud, siger Miljøpartiets økonomisk-politiske ordfører Janine Alm Ericson til Dagens Industri.
Herhjemme er der omvendt ingen udsigter til lavere brændstofafgifter. Tirsdag meddelte Socialdemorkatiet, at man har dannet regering med Radikale Venstre, SF og Moderaterne. Ingen af de partier ønsker at sænke brændstofafgifterne.
På den anden side har Radikale Venstre sagt, at partiet vil afskaffe den mere end 100 år gamle registeringsafgift i Danmark. Det skal ifølge partiformand Martin Lidegaard dog kun gælde én specifikt biltype.
I mens har et borgerforslag fra Dansk Folkeparti om lavere brændstofafgifter efter svensk forbillede for længst rundet 50.000 underskrifter. Men et flertal på 92 mandater i Folketinget har allerede sagt, at det ikke er noget, man bakker op om.


