En ny lov betyder, at Marcus Hellgren skal af med 100.000 kroner bare for at kunne lade en elbil. I dag føler han sig tvunget til at beholde sin elbil.
FDM og bilimportørernes organ Mobility Denmark skriger på laderet i Danmark.
Men vil man se, hvor galt det kan gå, når elbil-ejerne får indskrevet i loven, at de har ret til at lade, skal man bare kigge til Sverige, hvor laderet blev til lov tidligere på sommeren.
Ovre på den anden side af Øresund bor Marcus Hellgren.
Han er blevet informeret om, at han skal betale 100.000 svenske kroner svarende til lige knap 70.000 danske kroner, for et enkelt ladepunkt.
Det fortæller han til Nerikes Allehanda.
Det er elinstalltøren Bravida, der har givet Marcus Hellgren prisen. Og det vil han ikke betale. Faktisk har han trukket sin ansøgning på en ladestander tilbage.
Det selvom han bor i lejelejlighed, og egentlig har ret til at få etableret en ladestander ved sit hjem. Men han skal ifølge elinstalltøren betale for selve ladepunktet, en ny strømforsyning, datakabel, netværksswitch og et elskab dimensioneret til seks ladepunkter.
Udlejeren af ejendommen har endda advaret Marcus Hellgren, om at han kan hænge på den dobbelte regning, hvis de viser sig, at de kabler, der skal kraves ned i jorden, ikke kan bruges.
Selv siger Marcus Hellgren, at han var forberedt på højst at skulle betale et sted mellem 20.000 og 30.000 kroner for at få ladestanderen sat op. Men nej.
Spørgsmålet er, hvem der skal ælde regningen. Men vi behøver faktisk ikke tage til Sverige, før det samme dilemma rejser sig.
Herhjemme viste en opgørelse i oktober 2024, at hver tredje elbil-ejer ikke kan lade derhjemme. Det fik både FDM og Mobility Denmark på barrikaderne med et krav om netop laderet til danske elbil-ejere.


