Konkursbo vil have skandinavisk Ferrari tilbage – solgt for 34 millioner

Den har kun kørt 1.400 kilometer og er egentlig solgt for 34 millioner kroner i USA. Men nu mener et konkursbo, at en Ferrari F40 hører til i Sverige.

Annonce

Den er lige solgt i for 34 millioner kroner i USA. Faktisk har youtuberen Tim Burton alias Shmee150 dokumenteret øjeblikket.

Men nu mener kurator i et svensk konkursbo ikke bare, at handlen skal ophæves. Bilen skal retur til Sverige, hvor den hører hjemme.

Her har den været siden slutningen af 1990’erne, hvor den kom fra sin første ejer i Rom. I dag lyder prisen på 5,23 millioner dollar svarende til lige knap 34 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men så let har kurator Hedvig Mårstad i ejendomsselskabet Kvalitena AB ikke tænkt sig at slippe bilen.

Mårstad mener, at bilen – eller i hvert fald pengene fra den – retteligt tilhører konkursboet.

– Stelnummeret matchede det, der står i de svenske ejerpapirer, lyder det i en kommentar til den svenske avis Dagens Industri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kurator ved endnu ikke præcist, hvem der har solgt bilen. Hedvig Mårstad kan kun se, at bilen ifølge det svenske motorregister er tilknyttet konkursboet, og at bilen blev sendt ud af Sverige og til USA i 2024.

RM Sotheby’s, der har solgt bilen, er angiveligt blevet kontaktet af kurator, der forlanger en forklaring. Men auktionshusets udmelding om salget er ikke offentligt kendt.

Ferrari F40 er en af de mest legendariske gadebiler i mærkets historie. Bilen var den sidste, grundlægger Enzo Ferrari selv nåede at se før sin død i 1988.

Historien i sig selv gør er dog ikke det eneste, der taler for F40-modellen. Bilens bare 2,9-liters V8-motor er med sine dobbelte turboer en brutal sag med 478 hestekræfter.

Ifølge motorregisteret er der en håndfuld F40 i Danmark. Kun én enkelt af dem er siden eksporteret ud af landet igen. Det skete i 2022.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet