Ja, den er god nok: Her kan du tanke benzin til 9,5 kr. literen

Bilister kan fredag tanke benzin og diesel til blot 9,5 kr. pr. liter. Det politisk motiverede initiativ skal vise, hvad lavere afgifter kan betyde for prisen for danskere med benzin- og dieselbiler.

Annonce

Bilister kan fredag fylde tanken til markant lavere priser end normalt. På en tankstation i Faxe bliver benzin og diesel sat ned til omkring 9,5 kroner pr. liter i tre timer.

Initiativet skal demonstrere, hvad lavere afgifter og moms på brændstof kan betyde for prisen ved standeren.

Arrangementet finder sted på en Go’On-tankstation i Faxe mellem klokken 14 og 17.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politisk arrangeret benzin-udsalg

Bag initiativet står Dansk Folkeparti, som i forbindelse med valgkampen vil vise, hvordan partiets politik ifølge dem selv kan sænke brændstofpriserne.

På sociale medier skriver de, at tankningen skal give bilister “et kig ind i fremtiden”.

“I morgen sænker vi prisen på benzin og diesel, så vi ca. rammer den pris, som Dansk Folkepartis politik vil betyde,” skriver partiet i opslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partiet argumenterer for, at brændstofpriserne i dag er kunstigt høje på grund af skatter og afgifter.

“Alt for længe har danske bilister med benzin- og dieselbiler været malkeko for staten. Afgifterne er skruet så voldsomt op, at halvdelen af prisen, du betaler ved standeren, nu ryger direkte i statskassen,” skriver partiet.

Lavere moms og afgifter på benzin og diesel

Dansk Folkeparti foreslår blandt andet at sænke afgiften på benzin med 2,68 kroner pr. liter og på diesel med 1,80 kroner pr. liter.

Læs videre efter annoncerne

Derudover ønsker partiet at sænke momsen på brændstof fra 25 procent til 15 procent. Ifølge partiets egne beregninger vil det kunne mærkes markant i privatøkonomien.

“En almindelig benzinbilist, der kører 16.000 km om året, vil spare omkring 4.150 kr. om året. En dieselbilist vil spare cirka 2.750 kr. om året,” skriver partiet.

Kritik af forskel på el og benzin

Partiet kritiserer også det, de kalder en skævvridning mellem elbiler og biler med forbrændingsmotor.


Ifølge Dansk Folkeparti betaler ejere af benzin- og dieselbiler i dag langt mere i afgifter end elbilister.

“Det er ikke rimeligt, at mennesker, som ikke har økonomi til en ny elbil, skal straffes økonomisk år efter år,” skriver partiet.

Mere efter annoncen

Partiet understreger samtidig, at de ikke er imod elbiler, men mener at alle bilister bør behandles mere ens.

Billigere brændstof som valgløfte

Forslaget om lavere brændstofafgifter er et centralt element i partiets økonomiske politik.

Dansk Folkeparti vurderer, at ændringerne samlet vil koste staten omkring 5,8 milliarder kroner om året. Pengene vil partiet blandt andet finde ved at droppe eller reducere en række klima- og energiprojekter.

Mere efter annoncen

Ifølge partiet er målet at gøre det billigere at være bilist i Danmark. “Vi tør godt love, at hvis vi får indflydelse, så kommer priserne ned,” skriver partiet.

Dansk Folkeparti er dog ikke det eneste parti i den nuværende valgkamp, som går op i det med benzinpriser og afgifter i bilernes verden. Også Lars Boje Mathiesen er klar til at kæmpe for at gøre det billigere for alle danskere at eje en bil – uanset drivmiddel.

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet