Hver anden dieselbil vil være forsvundet i Danmark i 2030

Lige nu er der godt 550.000 dieselbiler i Danmark. Det tal vil dog næsten være halveret om mindre end 4 år. Det viser en ny fremskrivning fra Klimaministeriet.

Annonce

Færre danskere kører stadig færre kilometer i dieselbiler.

Altså de dieselbiler der er tilbage på vejene. Lige nu er der cirka 550.000 dieseldrevne personbiler i Danmark. Men om mindre end fire år forventes det tal at være næsten halveret.

Det viser en ny fremskrivning fra Klimaministeriet.

Annonce

I alt regner regeringen med, at antallet af benzin- og dieselbiler vil falde med omkring 670.000 biler fra 2025 til 2030. Det svarer til et frafald med en tredjedel.

Samtidig viser rapporten, at dieselbilerne allerede kører mindre ude på vejene, end man for bare ét år siden havde regnet med. I snit kører dieselbil-ejerne 600 kilometer mindre pr. bil end forventet.

Det tal forventes dog at vokse markant. I 2030 vil en dieselbil i snit køre 1.700 kilometer mindre end forventningen i 2025, og for benzinbilerne vil det tal være vokset til godt 2.800 kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig vil elbilerne både vokse i antal og kilometer tilbagelagt ude på vejene. I 2030 regner regeringen med, at der er halvanden millioner elbiler med nummerplader i Danmark.

Det vil svare til 48 procent af den samlede personvognspark.

Forklaringen skal til dels findes i, hvordan det danske afgiftsystem er skruet sammen, og til dels at EU er på vej med et kvotesystem der gør fossilt brændstof markant dyrere.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Det sidste er godt nok udskudt, fordi EU frygter brændstofpriser over 24 kroner literen. Men herhjemme er den periodiske afgift, som alle bilejere betaler, kun steget de seneste 6 år.

Faktisk stopper stigningerne først ved udgangen af 2026. Stigninger som selv veteranbiler, der kun køre få hundrede kilometer om året, ikke har kunnet gå fri af.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?