I mange år var diesel det billige valg ved tanken. Nu er det helt klart benzin, der koster mindst. Forklaringen begynder længe før, brændstoffet når danske tankstationer.
Diesel billigst. Benzin dyrest. Sådan så prisskiltene typisk ud i mange år, og forskellen var en del af forklaringen på, at danskere med langt til arbejde valgte en dieselbil.
Men sådan er det ikke længere. Nu koster diesel mere end benzin, selv om begge brændstoffer normalt bliver fremstillet af den samme råvare: råolie.
Den korte forklaring er, at benzin og diesel handles som forskellige varer med hver deres udbud og efterspørgsel. Ovenpå kommer danske afgifter, som også er forskellige. Når diesel bliver tilstrækkeligt dyr på verdensmarkedet, kan det mere end opveje brændstoffets lavere afgift herhjemme.
Og netop den sidste detalje er vigtig: Diesel er stadig lavere beskattet pr. liter end benzin i Danmark.
Hvorfor var diesel tidligere billigere end benzin?
Den lavere afgift har i mange år givet diesel et forspring ved danske tankstationer. Når forskellen på brændstoffernes indkøbspriser ikke var stor nok til at udligne afgiftsfordelen, endte diesel med at være billigst.
Et konkret eksempel findes i Shells historiske listepriser. Den 1. december 2019 stod almindelig 95-oktan benzin til 12,59 kroner pr. liter, mens almindelig diesel kostede 11,29 kroner. Diesel var dermed 1,30 kroner billigere.
Det var selskabets listepriser, ikke en opgørelse over alle landets tankstationer. Men eksemplet viser det prisforhold, mange husker.
For ejere af dieselbiler var der dog også en anden regning: udligningsafgiften. Den bliver opkrævet sammen med bilens løbende afgifter og skal kompensere for, at diesel har lavere brændstofafgift end benzin.
Besparelsen ved tanken var derfor ikke det samme som en tilsvarende besparelse på hele bilbudgettet. Til gengæld kunne bilens lavere forbrug gøre diesel attraktivt for danskere med mange kilometer på vejene.
Hvordan bliver benzin og diesel lavet?
Almindelig benzin og diesel begynder hovedsageligt som råolie, der hentes op fra undergrunden. Råolien er en blanding af mange forskellige kulbrinter, altså molekyler bygget af kulstof og brint.
På raffinaderiet bliver olien først opvarmet og ført ind i et destillationstårn. Her bliver blandingen skilt ad, fordi bestanddelene koger og fortættes ved forskellige temperaturer.
De lettere dele, som kan indgå i benzin, bliver udskilt højere oppe i tårnet. Diesel hører til blandt de tungere dele, der bliver udskilt længere nede. Andre dele bruges blandt andet til flybrændstof og tungere olieprodukter.
Som den amerikanske energimyndighed EIA forklarer om raffinering, er adskillelsen kun første trin. Raffinaderiet kan også spalte store molekyler til mindre ved såkaldt krakning og ændre molekylernes opbygning.
Til sidst bliver komponenterne behandlet og blandet, så det færdige brændstof får de nødvendige egenskaber. Benzin skal blandt andet have det rigtige oktantal, mens diesel skal opfylde krav til blandt andet antændelse og funktion i kulde.
Der er også biobrændstof i de almindelige produkter ved pumpen. Hos OK indeholder almindelig 95-oktan benzin eksempelvis 10 procent bioethanol, mens selskabets almindelige diesel indeholder 7 procent biodiesel. Det fremgår af OK’s oplysninger om brændstofferne.
Benzin og diesel er altså forskellige blandinger med forskellige krav. Diesel er ikke bare benzin, som raffinaderiet har brugt færre kræfter på.
Hvorfor laver raffinaderierne ikke bare mere diesel?
Et raffinaderi fremstiller flere produkter på én gang. De kan justere produktionen, men de kan ikke frit vælge at lave hele råolien om til diesel, når dieselprisen stiger.
Både råoliens sammensætning og raffinaderiets anlæg sætter nogle grænser. Nogle typer råolie kræver mere behandling end andre, og anlæggene har forskelligt udstyr til at omdanne olien.
Derfor kan der godt være råolie nok på markedet, samtidig med at der mangler færdig diesel. Et raffinaderi kan være lukket til vedligeholdelse, ramt af driftsproblemer eller mangle kapacitet til at fremstille mere af netop det produkt.
Det forklarer også, hvorfor dieselprisen kan stige mere end råolieprisen. Køberne konkurrerer om færdigt brændstof, som kan leveres her og nu. Flere tønder råolie løser ikke straks problemet, hvis flaskehalsen ligger på raffinaderierne.
Diesel skal også række til lastbiler, landbrug og opvarmning
Efterspørgslen kommer fra langt flere end danskere med dieselbil. Lastbiler, varebiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner i hele verden bruger også diesel.
Desuden er diesel tæt beslægtet med fyringsolie. Når efterspørgslen efter olie til opvarmning stiger, kan det presse markedet for de produkter, diesel tilhører. Det er en af de sammenhænge, EIA fremhæver i sin forklaring af dieselpriser.
Derfor kan vintervejr og lageropbygning før fyringssæsonen få betydning for prisen på en dansk tankstation. Benzin har sit eget efterspørgselsmønster, blandt andet fra personbilernes kørsel.
Færre nye dieselpersonbiler i Danmark er således ikke nok til at sikre billig diesel. Prisen bliver dannet på et internationalt marked, hvor transport, erhverv og opvarmning også tæller med.
Krigene har ændret Europas forsyning med diesel
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev et vigtigt vendepunkt for Europas energiforsyning. Europa havde købt store mængder færdig diesel fra Rusland, og de handelsstrømme blev efterfølgende lagt om.
Ifølge EIA’s gennemgang af Europas dieselimport kom 53 procent af Nordvesteuropas søbårne dieselimport fra Rusland i perioden oktober 2021 til september 2022.
EU’s forbud mod søbåren import af russiske olieprodukter trådte i kraft den 5. februar 2023. Herefter voksede leverancerne fra blandt andet Mellemøsten og Asien.
Europa skulle dermed skaffe diesel gennem andre forsyningskæder. Det gjorde transport, tilgængelige tankskibe og produktionen hos andre leverandører endnu vigtigere.
I efteråret 2026 er markedet igen hårdt presset. Det Internationale Energiagentur peger i sin olierapport fra oktober 2026 på langvarige forsyningsproblemer og færre dieselleverancer fra Rusland og Mellemøsten.
Agenturet beskriver samtidig faldende lagre forud for efterårets vedligeholdelse på raffinaderierne og vinterens højere efterspørgsel. Det er forhold, som kan gøre diesel dyrere i forhold til benzin.
Forklaringen er derfor ikke én enkelt afgift eller én bestemt begivenhed. Markedet for diesel har været ramt af flere problemer, som kan forstærke hinanden.
Danske afgifter har gjort diesels prisfordel mindre
Der er også sket noget herhjemme. Fra 1. januar 2025 blev dieselafgiften forhøjet med 50 øre pr. liter eksklusive moms. Med moms svarer den aftalte forhøjelse til 62,5 øre.
Det var en målrettet forhøjelse af dieselafgiften, som mindskede forskellen til benzin. Samtidig blev udligningsafgiften sat ned, så ejere af dieselbiler fik en del af ændringen tilbage gennem bilens løbende afgifter.
Men diesel har fortsat den laveste afgift pr. liter. I DCC Energis afgiftsoversigt for 2026 er de samlede punktafgifter opgjort til cirka 5,36 kroner pr. liter E10-benzin og 4,26 kroner pr. liter B7-diesel, før moms.
Forskellen er cirka 1,10 kroner pr. liter. Inklusive momsen på afgiftsbeløbet giver det diesel en fordel på omkring 1,38 kroner, hvis alle øvrige dele af literprisen var ens.
Kan diesel blive billigere end benzin igen?
Ja. Der er ingen fast regel om, at diesel fremover skal koste mest. Prisforholdet afhænger af, hvor meget benzin og diesel markedet efterspørger, hvor meget raffinaderierne kan levere, og hvordan brændstofferne bliver beskattet.
Så sent som i december 2025 beskrev FDM en pumpepris på 12,59 kroner for diesel og 12,99 kroner for benzin. Diesel var altså billigst, selv efter afgiftsforhøjelsen fra årets begyndelse.
Begge priser bliver desuden påvirket af dollarkurs, transport, biokomponenter og selskabernes omkostninger og avancer. Derfor følger prisen på en liter brændstof ikke råolieprisen én til én.
For den enkelte bilejer er literprisen heller ikke hele regnestykket. En bil, der bruger fem liter diesel på 100 kilometer, kan have en lavere brændstofudgift end en bil, der bruger syv liter benzin, selv om diesel koster mest pr. liter.
Det afgørende er bilens forbrug og de samlede udgifter til at eje den. Den gamle prisfordel ved dieselpumpen kan derfor godt vende tilbage, men den er ikke længere noget, danske bilejere kan tage for givet.
