Set med danske briller er det stadig uhyre billigt at tanke i Sverige. Men nu nærmer Europa næstbilligste benzin sig snart 11 kroner literen.
Prisen er ikke alamerende høj endnu.
Men de milliarder, som den svenske stat har lånt sig til for at sænke benzin- og dieselafgifterne, kan snart være ædt op af andre prisstigninger.
Torsdag i denne uge steg prisen på diesel endnu engang.
Det betyder, at prisen nærmer sig 13,5 danske kroner eller det der svarer til 19,84 svenske kroner. Prisen på benzin forbliver uændret.
Men også den har alligevel over de seneste dag taget et par hop opad, sådan så den nu nærmer sig 11 danske kroner. Helt konkret kan en benzinbil i dag tankes for 10,5 krone literen på den anden side af Øresund.
Men faktisk skal vi ikke mere end én uge tilbage for at finde et andet knæk i prisen. Torsdag den 6. august faldt benzinprisen i Sverige nemlig til det laveste niveau i hele 4 år.
Stigning i de svenske priser kommer, selvom råolieprisen de seneste dage er faldet med et par amerikanske dollar pr. tønde.
Ligesom OPEC-landende og det europæiske energiagentur IEA har sænket deres forventinger til olieefterspørgslen på det globale marked. Noget af stigningen kan dog forklares med uroligheder i Mellemøsten.
En aftale mellem USA og Iran er nemlig ikke på plads, og det betyder, at trafikken gennem Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olieforsyning går igennem, stadig er forstyrret.


