Et lækket dokument fra Europa-Kommissionen afslører en helt ny “super-moms” på elbiler. Den gælder dog ikke nødvendigvis i Danmark.
EU vil fjerne momsen men kun på elbiler.
Alt sammen i et forsøg på at sætte tempo i den europæiske elektrificering af bilparken.
Det dristige skatteværktøj skal efter planen præsenteres officielt af Europa-Kommissionen som en central del af en ny industripakke i fjerde kvartal af 2026.
Initiativet har ifølge EV Infrastructure News fået det foreløbige arbejdsnavn “Green VAT” og skal give medlemslandene frie tøjler til at skrotte den normale momssats på grønne køretøjer.
Hovedformålet med den radikale skatteændring er at nedbringe de høje købsomkostninger, som i øjeblikket afskrækker mange traditionelle bilkøbere fra at skifte benzinbilen ud.
Med den nuværende danske momssats på 25 procent vil et fuldstændigt bortfald af momsen kunne gøre de mest populære elbiler mange tusinde kroner billigere.
Udover selve køretøjerne vil den nye EU-ramme også give medlemslandene mulighed for at fjerne momsen på tilhørende infrastruktur som private ladestandere, varmepumper og avancerede hjemmebatterier.
Det overordnede mål for unionen er at nå en samlet elektrificeringsgrad på mindst 30 procent inden udgangen af 2030.
Sideløbende med de økonomiske gulerødder til de private forbrugere lægger unionen også op til markant strengere krav for de offentlige indkøb i medlemslandene.
Det eksisterende direktiv om rene køretøjer vil således blive revideret i 2027 med krav om, at statslige flåder stort set kun må indkøbe nul-emissionsbiler.
Sådan ser EU’s fem punkter ud
I det lækkede udkast peger kommitterede embedsfolk på i alt fem kritiske hovedbarrierer, som medlemslandene aktivt skal bekæmpe for at sikre den grønne omstilling på vejene:
- Billigere elektricitet: Reducer prisforskellen mellem elektricitet og fossile brændstoffer gennem mere grøn energi fra hjemmet og øget fleksibilitet i elnettene.
- Reducerede købspriser: Sænk tærsklen for forbrugerne gennem blandt andet momsreduktioner på elbiler.
- Bedre netværk: Øge investeringer i elnet, ladestandere og havneinfrastruktur.
- Hurtigere innovation: Investér i fremtidens teknologier såsom brint, kuldioxidlagring og små modulære atomkraftværker (SMR).
- Uddannelse: Sikring af færdigheder og arbejdsstyrke i den europæiske batteri- og fremstillingsindustri.
For de danske bilkøbere er det dog langtfra sikkert, at forslaget fra Bruxelles umiddelbart udløser et voldsomt prisfald på de hjemlige salgsafdelinger lige med det samme.
EU lægger nemlig ikke op til et direkte påbud, men derimod en frivillig værktøjskasse, som de enkelte regeringer selv kan vælge at aktivere.
På Christiansborg kan det frivillige momsværktøj hurtigt udvikle sig til en stor politisk kattepine, da et totalt momsbortfald vil efterlade et gigantisk hul i den danske statskasse.
En momsfritagelse vil især gøre ondt på den danske statskassen, der i forvejen taber milliarder i manglende registreringsafgifter. En afgift som stort set alle elbiler, der er salg i herhjemme, i forvejen ikke betale, fordi de koster mindre end 419.000 kroner.
Grænsen er overført fra 2025. En politisk aftale i slutningen af året holdt nemlig elbilerne fri af en ellers planlagt stigning i registreringsafgiften.
Til gengæld tyder meget på, at den nye S-SF-R-M-regering er på vej med en anden type afgift, der kan indbringe staten 33 milliarder kroner om året.


