England runder 2 millioner elbiler men kun med statsstøtte

England har rundet 2 millioner elbiler. Men ifølge flere af landets medier skyldes stigningen udelukkende statsstøtte fra regeringen.

Annonce

Mens elbiler herhjemme fortsætter ud på vejene, sker det samme under lignende betingelser i England.

Ifølge flere engelske medier har landet rundet 2 millioner elbiler på vejene. Men forklaringen skal findes i statsstøtte.

Blandt andre skriver GB News, at de seneste data viser, at 100.000 englændere har gjort brug af Labour-regeringens støtteordning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at den engelske statskasse 100.000 gange har betalt 3.750 pund, eller hvad der svarer til 32.500 kroner pr. bil.

Ifølge det engelske transportministerium er antallet af indregisterede elbiler vokset med 15 procent i forhold til for bare ét år siden.

Der er ifølge myndighederne tale om ‘en milepæl’ i Englands overgang til en renere transportform. Transportminister Heidi Alexander står da også ved, at regeringens støtte til elbiler har været afgørende for antallet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har gjort det billigere og nemmere en nogensinde før at købe en elbil, siger hun.

Englands regering har i alt afsat 7,5 milliarder pund til investeringer, der skal fremme elbilen i landet.

Blandt andet skal der bruges 600 millioner pund svarende til 5,2 milliarder kroner alene på at sætte statsfinansierede ladestandere op.

I øjeblikket er der 119.000 offentligt tilgængelige ladestandere i England. Til sammenligning rundede Danmark 50.000 ladepunkter i marts 2026.

Foreløbig bliver der heller ikke pillet ved den afgiftsfritagelse, stort set alle elbiler nyder godt af i Danmark.

Senest blev et politisk flertal enige om at frede afgiftsatsen i endnu et år. Samtidig vil De Radikale helt afskaffe registreringsafgiften, der ellers over for en gradvis indfasning på elbilerne frem mod 2035.


Pengene kan dog komme et andet sted fra. Som Boosted har kunnet fortælle, viser en rapport fra DTU og Sund & Bælt, at den danske stat kan tjene op mod 33 milliarder kroner på en ny bilafgift.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet