Du behøver ikke investere i en nyere dieselbil for at køre langt på literen. Det beviser Elias Rischmuellers nu 28 år gamle VW Passat igen.
Flere gange er det lykkedes Elias Rischmueller at køre over 2.000 kilometer på en tankfuld diesel. Og det i en nu 28 år gammel Volkswagen Passat.
Senest er det lykkes ham at tilbagelægge 2.400 kilometer på én tankfuld.
Det første, tyskeren gjorde, var at se motoren efter med et service.
Han købte et nyt kabinefilter, luftfilter, brændstof og en ny termostat. Alle væsker blev også udskiftet, og han brugte blandt andet lavfriktionsolien 0W-30 til at reducere motorens indre friktion.
– Det betyder et stort besparelsespotentiale og sikrer, at hver en dråbe diesel udnyttes fuldt ud, siger Elias Rischmueller i en af sine videoer om projektet.
Den tyske Passat har dog også taget greb, som de færreste ville gribe til, i brug for at komme længst muligt, inden tanken er tom. Passaten fik nye Michelin Energy Saver-dæk og et dæktryk på 4 bar.
Desuden er fælgene dækket af med et par aerodynamiske kapsler. Ligesom der ikke er hverken tagbøjler eller nogen antenne at finde på Passaten.
Alt sammen for at den efterhånden 30 år gamle tysker kan glide så let gennem fartvinden som overhovedet muligt.
– Valget af de rigtige dæk er helt afgørende for denne test. Michelin har udstyret bilen med Energy Saver-dæk i dimensionen 175/65 R15. Det er et brændstoføkonomisk sommerdæk, som jeg har pumpet op til et tryk på fire bar og suppleret med måneskiver, hvilket yderligere vil reducere luftmodstand og rullemodstand.
Det er dog ikke gået voldsomt hurtigt ude på vejene. Bilen har holdt en gennemsnitsfart mellem 75 og 85 km/t. Ligesom Elias har holdt sig bag lastbiler, så længe han kunne, for at reducere luftmodstanden.
– Det mest brændstoføkonomiske, du kan gøre, er at slukke motoren, koble ud og lade bilen trille. Du må bare ikke glemme at dreje tændingen tilbage på bilen.
– For ellers låser rattet.
Turen, der gik fra Tyskland, sluttede i øvrigt ved polarcirklen. Og selvom der er noget over det at køre bil, har Elias Rischmueller ikke tænkt sig at gøre det hele. I hvert fald ikke igen.


