Dansk Folkeparti vil have en hastebeslutning om lavere afgifter og moms på benzin og diesel, så prisen ved standeren kan falde mærkbart for danske bilister.
B.T. fortæller om et nyt forslag fra Dansk Folkeparti, som vil presse en hurtig politisk beslutning igennem om billigere benzin og diesel. Partiet har i flere uger gjort brændstofpriser til en central del af sin kampagne.
Hos Dansk Folkeparti lyder forslaget på at sænke afgifter med 2,68 kroner pr. liter benzin og 1,80 kroner pr. liter diesel. Partiet vil samtidig sænke momsen på benzin og diesel fra 25 til 15 procent.
“Så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre, vil vi fremsætte et beslutningsforslag, hvor vi adresserer de her stigende priser, og så må Folketinget træde sammen om at løse det”, siger Peter Kofod, gruppeformand i Dansk Folkeparti.
Forslaget rammer direkte ind i hverdagsøkonomien hos danske bilister, som hver dag kan mærke udsvingene på tankstationen. Særligt pendlere og familier uden realistiske alternativer til bilen vil hurtigt kunne mærke en lavere literpris.
“Vi kan ikke vente på en regeringsdannelse, der kan tage mange, mange uger”, siger Peter Kofod.
DF vil gøre valgløfte permanent
Dansk Folkeparti har allerede brugt sagen aktivt i valgkampen i marts måned. Partiet stod tidligere bag kampagner med billigere brændstof på udvalgte stationer.
Nu er målet at gøre budskabet permanent gennem politiske beslutninger. Partiet siger selv, at afgifterne skal ned til EU’s minimumsniveau, mens en lavere moms skal trække prisen længere ned.
Debatten splitter allerede Christiansborg
Sagen lander midt i en bredere debat om, hvor dyrt det skal være at køre i benzin- og dieselbil i Danmark. Flere partier har luftet samme retning, mens kritikere peger på statens provenu, klima og risikoen for at trække den såkaldt grønne omstilling i den modsatte retning.
Boosted har tidligere beskrevet, hvordan økonomer advarer mod billigere benzin og diesel. Men sandheden er dog, at flere partier har sagt, at de vil presse brændstofafgifterne ned.
Bilisterne følger især én ting nu
For bilister handler sagen mindre om ideologi og mere om tallet på standeren. Når literprisen stiger, rammer det hurtigt både privatøkonomi og transportomkostninger. Derfor kan et forslag som DF’s få stor betydning – også selv om vejen fra idé til flertal fortsat er lang.
Debatten kan samtidig blive endnu skarpere i takt med, at diesel igen er steget markant. Boosted har allerede fortalt, at dieselprisen er steget mere end benzin, og netop derfor bliver spørgsmålet om lavere afgifter ved med at være relevant.
Der er dog håb forude, da Iran og USA netop har indgået våbenhvile, som allerede har sendy oliepris gevaldigt ned.


