Efterspørgslen på elbiler er ikke, hvad den har været. Og det ses på de globale salgstal der går i minus med 11 procent.
Ifølge en ny opgørelse fra Benchmark Mineral Intelligence blev der i løbet af februar måned 2026 solgt godt 1,1 millioner elbiler på verdensplan.
Det lyder imponerende, men dykker man ned i tallene, ser det straks mindre flatterende ud. For salget er nemlig skrumpet markant.
Ikke alene er det 11 procent færre elbiler end i januar 2026, det er også 11 procent færre elbiler end for et år siden.
På den anden siden er der store regionale forskelle. I Europa klarer elbilerne sig 21 procent bedre end for et år siden. Forklaringen skal findes i stadigt flere støtteordninger.
I Italien er salget af elbiler næsten fordoblet på grund af støttekroner fra EU. I Tyskland drejer det sig om en fremgang på 26 procent og i Frankring 30 procent.
I Nordamerika ser det dog anderledes ud. Salget er faldet med 36 procent i forhold til for et år siden. Hos Ford ser det særligt slemt ud.
Mærkets salg i den egentlige elbilafdeling, Model E, er gået tilbage med 70 procent. Kina lever på mange måder op til navnet ‘landet i midten’. Eller som her ‘varen i midten’.
For mens salget er skrumpet med 26 procent på hjemmemarkedet, der er verdens største bilmarked, er eksporten steget.
Kineserne eksporterer nu 500.000 elbiler. Mange af bilerne lander i Norden. Og dermed også i Danmark.
Det er bare ikke alle kinesiske bilmærker, danskerne bider på.
De kinamærker, der klarer sig bedst, er ifølge bilimportørernes brancheorgan Mobility Denmark, Volvo, Xpeng og MG. Alle tre mærker ligger dog uden for top 10.


