Blå regering vil kun fjerne registreringsafgift på elbiler

Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) lægger op til at fjerne registreringsafgiften. Det skal dog kun ske på elbiler, lyder det.

Annonce

Registreringsafgift, der i september 2024 fyldte 100 år, skal væk.

I hvert fald hvis det står til Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V). Det skal dog ikke gælde alle biltyper.

I stedet lægger venstreformanden op til, at en permanent afgiftsfritagelse kun skal gælde elbiler. Det vil sige, at der fortsat skal betales op til 150 procents afgift af benzin- og dieselbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andelen af biler med forbrændingsmotor fylder omvendt næsten ikke i danskernes bevidsthed. I hvert fald ikke når man ser på sagstallene for det første kvartal af 2026.

Privatbilisterne valgte i 80 procent af alle nybilshandler en rent elektrisk bil. Det betyder dog ikke, at en eventuel genfødt VLAK-regering ser bort fra diesel- og benzinbilisterne.

Tirsdag fortalte partierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance, at man er blevet enige om en ‘overordnet politisk ramme’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et af punkterne i den ramme er at sænke afgiftsniveauet på brændstof til EU’s absolutte minimumsniveau.

På den måde vil benzin blive 2,67 kroner billigere pr. liter, mens diesel vil falde 2,46 kroner pr. liter. Der er dog langt op – eller ned – til samme afgiftsniveau som Sverige kører med.

Allerede under valgkampen i marts kunne Boosted fortælle, at Sverige – der i forvejen kører med EU’s minimumsniveau af afgifter på brændstof – vil under den grænse.

Godkendelsen kom. Men den kom først i begyndelsen af maj. EU’s ja betyder til gengæld at Sverige kan forlænge afgiftsnedsættelsen næsten året ud.

Det er ikke første gang, registreringsafgiften er til debat i Danmark. I 2015 betød finanslovensaftalen, at den faldt fra 180 til 150 procent.

Og så sent i foråret 2025 lovede daværende skatteminister Rasmus Stoklund (S) at afskaffe registreringsafgiften helt, inden folketinget gik på sommerferie. Det skete dog aldrig.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet