Australien er løbet tør for benzin flere steder

Australien er løbet tør for benzin flere steder, men regeringen afviser fortsat rationering på brændstof. Energiminister melder om 38 dages reserve.

Annonce

Australien er løbet tør for benzin flere steder i landet, men regeringen afviser fortsat rationering på brændstof.

Energiminister Chris Bowen slår fast, at forsyningen til de australske havne stadig er stærk. Han mener, at de lokale mangler på tankstationerne primært skyldes panikkøb fra bekymrede bilister.

Ifølge de nyeste tal har landet benzin på lager. Men kun nok til 38 dages forbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For diesel og flybrændstof ligger reserven stabilt på 30 dage.

Regeringen har allerede frigivet ekstra mængder fra en række lagre for at dække det mest akutte behov.

Skibene med olie fortsætter med at ankomme til Australien. Landets to store raffinaderier kører for fuld kraft for at følge med efterspørgslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De leverer lige nu 100 procent af deres produktion til det hjemlige marked frem for eksport.

– Vi ser faktisk det samme eller et lidt højere niveau af benzin og diesel i Australien, end før krisen begyndte, siger Chris Bowen til ABC Insiders.

Han indrømmer dog, at seks ud af de normale 81 månedlige skibsankomster er blevet aflyst. De her skibe skulle være kommet fra raffinaderier i Sydkorea, Singapore og Malaysia.

Læs videre efter annoncerne

Importørerne arbejder nu sammen med den australske stat for at finde nye kilder til brændstof.

Chris Bowen advarer om, at der kan komme flere aflysninger af skibe i de kommende uger. Miljøet er usikkert, og derfor er det forberedende arbejde i fuld gang bag kulisserne.

Selvom rationering ikke er en del af løsningen på problemet – i hvert fald ikke endnu – har priserne på de australske tankstationer taget et mærkbart hop opad.

Nogle steder meldes der om helt tomme pumper, hvilket forstærker frygten hos forbrugerne. Det er en situation, som minder om de tilstande, vi ser i andre dele af verden.

Mere efter annoncen

Australierne er ikke de eneste, der må hoste op med ekstra mange penge for brændstof i de her dage.

I Danmark er priserne også eksploderet, hvilket har skabt stor debat om de danske afgifter. Mange danskere mærker presset på pengepungen hver gang, de skal fylde tanken.

Udviklingen har fået flere partier herhjemme til at kræve et opgør med det høje afgiftsniveau.

Som Boosted kunne fortælle, vil Dansk Folkparti have svenske tilstande med markante nedsættelser. Det skal gøre det billigere for almindelige borgere at køre på arbejde.

Mere efter annoncen

På den anden side af Øresund kører man nemlig med EU’s minimumsniveau af afgifter på både diesel og benzin.

Statsminister Ulf Kristersson vil dog bede EU om lov til at sætte afgiften endnu længere ned. Regeringen i Stokholm lever i forvejen på et valgløfte om benzin og diesel med et minium af afgifter.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler