Krigen mellem USA og Iran har længe truet trafikken gennem Hormuz, men oliemarkedet har reageret langt mindre voldsomt end ventet. Flere overraskende faktorer har holdt prisen nede. Bliv klogere her.
De fleste af os har mærket, at prisen på olie er steget den seneste tid. Men en analyse fra Bloomberg har undersøgt, hvorfor olieprisen aldrig har nået de ekstreme niveauer, mange banker og energihandlere frygtede.
Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste transportveje for især olie og gas. Omkring 20 millioner tønder olie passerer normalt gennem det smalle farvand hver dag.
Da trafikken blev ramt efter USA’s angreb i Iran, talte flere banker om kommende priser på 150 eller 200 dollar pr. tønde. Brent-olien nåede over 120 dollar, men prisstigningen mistede hurtigt fart.
Benzinprisen fulgte med op, fordi dyrere råolie ofte rammer raffinaderier og tankstationer. Stigningen blev dog langt mindre voldsom end frygtet, og priserne er siden faldet yderligere.
Senest faldt Brent-olien kraftigt, efter USA og Iran satte angrebene på pause. Prisen sank med op mod ni procent og kom under 88 dollar pr. tønde.
Store olielagre bremsede chokket
En vigtig forklaring er, at verden allerede havde store mængder olie på lager, da konflikten tog fart. Kommercielle beholdninger og nationale nødreserver kunne hurtigt sendes ud på markedet.
Ifølge Bloomberg blev omkring 400 millioner tønder olie frigivet fra lagre verden over. Den koordinerede indsats fungerede som en sikkerhedsventil, der dæmpede presset på priserne.
USA øgede samtidig sin eksport markant. Flere millioner ekstra tønder om dagen blev sendt mod verdensmarkedet og beskyttede især Europa og Nordamerika mod de største prisstigninger.
Olie fra Mellemøsten stoppede heller aldrig helt med at flyde. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater brugte specielle rørledninger, som førte olien uden om Hormuz.
De alternative ruter kunne ifølge analysen erstatte omkring seks millioner tønder om dagen. Saudi-Arabiens forbindelse til Rødehavet viste sig særlig vigtig under krisen.
Kina gjorde den største forskel
Den mest overraskende forklaring kommer dog fra Kina. Landet skar olieimporten med fire til fem millioner tønder om dagen og ramte det laveste niveau i omkring otte år.
Kina satte blandt andet sin strategiske lageropbygning på pause. Færre kinesiske indkøb betød, at konkurrencen om de resterende tønder blev langt mindre hård.
Kinas store satsning på elbiler har også gjort økonomien mindre følsom over for oliekriser. Flere elektriske biler betyder gradvist lavere behov for benzin og diesel, selvom produktionen af alle typer biler kræver store mængder olie.
Goldman Sachs vurderer dog ifølge Bloomberg, at Brent-olien kan nå 120 dollar igen, hvis forstyrrelserne fortsætter. Bankens hovedscenarie ligger dog omkring 80 dollar i fjerde kvartal. Altså på ingen måde i nærheden af 150 eller 200 dollar.
Derimod har markedet vist en overraskende stor modstandskraft. Store lagre, amerikansk eksport, alternative rørledninger og Kinas lavere forbrug har forhindret den priseksplosion, mange frygtede. Vi takker…
