EU-lande må ikke lægge en afgiften oven på anden afgift. Heller ikke selvom den afgift i første omgang er lagt på biler, siger EU. Derfor ændrer Holland praksis.
Holland har fået smæk af EU-systemet.
Landet må nemlig ikke lægge en afgift oven på en anden afgift blot for at få flere penge i statskassen.
Eller det vil sige næsten ikke. For Holland må godt lægge afgifter ovenpå afgifter, når det kommer til miljøet. Derfor opkræver tulipanlandets regering nu afgiften via CO2-kvoter.
Ifølge den hollandske udgave af Top Gear lægger CO2-afgiften 6.000 euro svarende til 45.000 kroner oveni afgiften på en Kia Picanto med en lille, 3-cylindret benzinmotor.
Uden afgiften ville den beskedne Kia koste 110.000 kroner. I stedet koster den næsten 160.000 kroner, selvom bilen er noget af det mest benzinøkonomiske, bilisterne i dag kan komme i nærheden af.
Men også CO2-løsningen er for kompliceret, lyder det nu fra regeringen i Haag. Derfor arbejdes, der på at finde en anden afgiftsmodel. For pengene skal kommet et sted fra.
Og der er kun én gruppe til at betale – nemlig bilisterne.
Herhjemme skal bilisterne dog ikke vide sig for sikre. For selvom Danmark ifølge bilimportørernes interesse-organ Mobility Denmark var det land i hele EU med den højeste andel af elbiler i maj måned, er de bilister ikke fredet.
I hvert fald ikke afgiftsmæssigt. Det låg, som et politisk flertal lagde over bilafgifterne i 2026 ved at udskyde en stigning til 2027, er nemlig ikke permanent.
En politisk aftale fra december 2020 betyder nemlig, at der ikke må være én eneste afgiftsrabat at hente på nogen som helst biltype senest i 2035.
Op til Folketingsvalget sagde det nuværende regeringsparti, Radikale Venstre, godt nok, at man vil fjerne afgiften på elbiler permanent. De samme udmedling er de øvrige partier i regeringen bare ikke kommet med.


