222.000 følger Emma der bor i en autocamper til 2.000 kroner

For mange står sommer- og kørselv-ferie for døren. Men Emma Manadé er allerede foran dem i den Renault Twingo, hun har bygget om til en autocamper for bare 2.000 kroner.

Annonce

Emma Manadé kunne køre på ferie lige nu.

Altså hvis hun ville. For bare 300 euro, eller hvad der svarer til små 2.200 danske kroner, har hun bygget sin matgrønne Renault Twingo om til et hjem på hjul.

Eller som vi andre vil sige; en autocamper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pladsen i den lille franskmand er i forvejen trang, men Emma Manadé har fået det bedste og meste ud af det hele. Bilen – en Twingo II – købte hun i 2021, da den havde gået 47.000 kilometer.

Umiddelbart efter gik selve ombygningen i gang, fortæller hun til sine mere end 222.000 følgere på Instagram.

Eller det vil sige, at bilen stod egentlig først helt færdig 2023. Men fra de sidste ændringer – der betød et farvel til bagsæderne – gik der kun 14 dage, før bilen var klar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover selve ombygningen til de godt 2.200 danske kroner har Emma brugt cirka 3.000 kroner på campingudstyr. Men så er der også blevet plads til både en seng, campingstol og opbevaringsrum i den trange Twingo.

Køkken og toilet, som nogle autocampere er udstyret med, må Emma dog tænke sig til i Twingoen. Her er hun afhængig af rigtig campingpladser.

Til gengæld gør den lille Renault det ekstremt let både at komme frem i smalle gader og finde parkeringspladser. Noget der ikke nødvendigvis hænger sammen med campinglivet.

Emma Manadé er i øvrigt ikke den eneste, der har haft det sjovt med ombygningen. Faktisk har mere end 222.000 Instagram-profiler fulgt med i projektet.

Noget som Emma Manadé gentog, da hun for nylig byggede sine bedsteforældres gamle Peugeot 206 op efter sammen tanke. En autocamper-oplevelse på et meget sparsomt budget.

Den franske kvinde er langt fra at være den eneste med et kreativt hoved. Boosted har også fortalt om den bare 24-årige Sophie, der genopbygger en Ferrari F40 for at få flere unge kvinder ind eller interesseret i mekanikerfaget.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet