Annonce:

Bilmærket Yugo genopstår – første bil klar i 2027

I disse dage viser det genfødte Yugo-mærke en konceptbil frem i München, Tyskland. Bilen sendes efter planen på markedet i 2027.

Det genfødte bilmærke Yugo har vist en konceptbil frem.

Det skete i forbindelse med Car Design Event 2025 i München. Det er den serbiske designer Darko Marčeta der har skabt den nye hatchback som mærket satser på.

Konceptbilen har endnu ikke et officielt navn. Men den skal ifølge ledelsen give et klart billede af produktionsbilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det er en lille hatchback, ligesom biler Yugo byggede i 1980’erne og 1990’erne.

Designet er en todørs hatchback. Den kasseformede profil er et nik til fortiden. Selve mener ledelsen, at bilen er ‘ideel til bykørsel’.

Bilen har da også træk fra de oprindelige Yugo-modeller. Samtidig har den moderne designelementer.

Yugos nye ejer er Dr. Aleksandar Bjelić. Han købte sig til navnet i 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Yugo er genfødt – men kun som koncept

I en kommentar til Car Magazine siger de nye Yugo-folk, at konceptet er vigtigt.

– Det er ikke kun en historisk påmindelse, lød det.

Firmaet har flere forskellige udgaver af den kommende bil i tankerne. I første omgang bliver det til en benzin. Både med og uden turbo.


En elbil er også noget der bliver vendt, vejet og drøftet i øjeblikket. Men om den kommer afhænger af efterspørgslen på markedet.

Bilen vil kunne fås med automatgear og manuelt gear. Det giver kunderne flere valgmuligheder. Mange bilister foretrækker stadig manuelt gear, selvom det faktisk er ved at uddø i nye biler sådan helt generelt.

Yugo har desuden antydet, at der muligvis levnes plads til en ‘performance’-orienteret model. Hvor hidsig sådan en kan blive, vil man dog ikke sætte ord på.

Endnu en prototype er klar i 2027

En funktionsdygtig Yugo-prototype er stadig et par år ude i fremtiden. Firmaet forventer at vise en prototype, der kan køre, på Belgrade Expo i 2027.

Produktionen er planlagt til senere samme år. Det er en ambitiøs tidsplan for det genopståede mærke. Meget skal falde på plads inden da.

Hvis den nye Yugo når produktion, vil den konkurrere i Europa. Det sker i subcompact hatchback-segmentet.

Annonce:

Her finder vi allerede biler som Citroen C3 og Renault Clio. Det er også her, Volkswagen finder kunder til Polo.

Yugo annoncerede sit officielle comeback i februar. De første tegninger, af det der skulle være en ny bil, var et utydeligt billede af bilens silhuet. Der var også nogle grynede illustrationer.

Nu har offentligheden fået det første officielle kig på bilen. Spørgsmålet er så, om det nye (genfødte, red.) mærke kan stå distancen.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Det er der nemlig mange bilmærker der ikke kan. Flere af dem har allerede måttet dreje nøglen om. Det seneste konkurs er ikke andet end et par dage gammel. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også