Bilmærket Ford har solgt sin forretning i Danmark

Det tog længere tid end forventet. Men nu er importen af Ford i Danmark kommet på danske hænder.

Annonce

Den danske bilimportør Nic. Christiansen Gruppen har købt importen af Ford fra Ford Motor Company. Egentlig har det været aftalen de seneste ni måneder.

Men det er først nu, at aftalen er faldet helt på plads. Nu mangler aftalen blot Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse.

Det skriver Motor-magasinet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Nic. Christiansen håber man, at godkendelsen fra myndighedernes side kan falde på plads i løbet af januar 2025.

LÆS OGSÅ: Mercedes-ejer slap for p-bøde fordi han ikke kører Tesla

Ambitionerne er da også allerede til stede hos den nye danske ejer af Fords danske forretning. Det hele handler om markedsandele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg har et håb om, at vi med Ford på personvognssiden sniger os op på 5 procent markedsandel med de elbiler, der kommer de næste et til to år, siger direktør Niels Vrist Bertelsen til mediet.

Ford er et af de få bilmærker, der faktisk har produceret biler i Danmark. Men det eventyr sluttede helt tilbage i 1966, da mærket lukkede sin fabrik i Sydhavnen i København.

I dag gør Ford klar til at forlade endnu en fabrik i Europa. I første omgang forsøgte den danske importørs pressechef over for Boosted dog at benægte, at fabrikken var til salg.

Men nu viser det sig, at fabrikken i Saarlouis, Tyskland, skal producere noget helt andet, når Ford efter planen har bygget den sidste Focus nogensinde i løbet af 2025. Læs mere om det her.

Ford har allerede sagt farvel til en række ikoniske modeller som Fiesta og Mondeo. I stedet forsøger mærket sig med en genoplivning af Capri-navnet. En model der også kommer til Danmark.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet