Bilmærket Fisker Inc. bryder igen loven – “Ingen kommentar”

Bilmærket Fisker Inc. kører på randen af konkurs, alligevel bryder ledelsen lovgivningen, når det kommer til tilbagekaldelser.

Annonce

Først sagde Fisker Inc., at ejerne selv måtte afholde alle udgifter, når det kom til tilbagekaldelser. Så fortrød mærket formuleringen, men nu vil de ikke betale alligevel.

Det er dog klart ulovligt, siger de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder, NHTSA.

Myndigheden fortæller, at man er klar over, at Fisker har fortrudt formuleringen om, at ejerne ikke skal betale for garantisager og tilbagekaldelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NHTSA vil derfor sørge for, at Fisker Inc. tvinges til at afholde alle udgifter i forbindelse med garantisager og tilbagekaldelser.

Det konkurstruede bilmærke forsøger at tørre en stor del af regningen for to nuværende tilbagekaldelser af på bil-ejerne.

LÆS OGSÅ: Elbil udbrændte totalt – måtte fjernes med gaffeltruck

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en erklæring, som bilmærket lagde på sin hjemmeside 26. september, hedder det, at Fisker Inc. vil skaffe delene, men at bilisterne skal betale for montering og øvrig arbejdsløn. Men det er ifølge amerikansk lovgivning et ulovligt krumspring. Fisker Inc. må ikke sno sig uden om omkostninger i forbindelse med hverken tilbagekaldelser eller garantisager.

Fisker undskylder sig med, at man ‘har prioriteret at sikre et antal reservedele, men at man ikke har kunnet skaffe finansieringen af arbejdslønnen’. Men det er altså ikke en gangbar undskyldning, siger myndighederne.

Ifølge Carscoops har Fisker Inc. ikke villet kommentere på sagen. Men til InsideEv’s skriver myndighederne, at man er klar over bilmærkets nye træk. Derfor vil myndighederne også sikre sig, at Fisker Inc. retter ind og betaler alt.

Herhjemme kan Fisker Inc. heller ikke undgå at betale for garantisager. Heller ikke selvom det danske datterselskab i lighed med det norske og svenske er gået konkurs. Det samme er det selskabet i Østrig, der havde kontakten med fabrikken som byggede Fiskers biler.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet