Bilmærkes overvågning af bilister afsløret ved en fejl

Japanske Subaru har lukket et sikkerhedshul i mærkets såkaldte Starlink-tjeneste. Fejlen betød, at millioner af bliver blev sporet og overvågnet.

Annonce

Millioner af Subaru-biler har i op til et år kunnet spores på grund af en fejl i bilproducentens sikkerhedssystem. Spores via en sårbarhed i deres Starlink-system, som giver adgang til bilernes GPS-data.

En ny sikkerhedsfejl er blevet afdækket i Subarus forbundne cloud-tjeneste, Starlink. Systemet, der bruges i USA, Canada og Japan, har haft en sårbarhed, der potentielt kunne give uautoriserede personer adgang til følsomme oplysninger.

Det skriver Wired.

Artiklen fortsætter efter annoncen

IT-sikkerhedsforsker Sam Curry og hans team afslørede fejlen, der gjorde det muligt at spore millioner af Subaru-biler. Teamet kunne se bilernes præcise GPS-positioner i mindst et år tilbage i tiden. Derudover var de i stand til at låse bilerne op og starte dem.

Subaru reagerede hurtigt på advarslen om sårbarheden og rettede den inden for 24 timer. Dog kan Subaru-medarbejdere stadig spore individuelle biler via et webbaseret administrationspanel.

Subaru bekræfter, at medarbejdere har adgang til bilernes placeringsdata. De forklarer, at de data blandt andet bruges til at sende adresser til redningstjenester i tilfælde af ulykker. Ifølge Subaru gennemgår medarbejderne en særlig uddannelse for at håndtere disse data.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sam Curry sætter dog spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at gemme en bils rute i et helt år for at fortælle, hvor den holder nu.

Sporing af biler og overvågning af bilister skaber i det hele taget meget debat. Senest er det blevet afsløret, hvordan Tesla i stor stil overvåger alle sine køretøjer. Læs mere om det her.

Og sidste år advarede en svensk ekspert i cybersikkerhed bilister mod at dele hemmeligheder i en hvilken som helst nyere Volvo. Det kinesiske mærke er nemlig underlagt en streng såkaldt sikkerhedslov, der betyder, at det kommunistiske styre i Bejing til enhver tid kan få adgang til bilisterne data. Det gælder også de biler, der kører rundt uden for Kina.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet