Annonce

Bilmærkes direktør fyret? Stopper med øjeblikkelig virkning

I et på mange måder overraskende træk stopper Michael Leiters, der blev direktør for McLaren Automotive for 3 år siden, øjeblikkelig i sin stilling. Afløseren er fundet.

Det tidligere britiske bilmærke McLaren Automotive har fået ny topchef.

Michael Leiters er stoppet med øjeblikkelig virkning. Nick Collins overtager ledelsen i det nyligt dannede McLaren Group Holdings. Skiftet sker kort tid efter en fusion med elbilmærket Forseven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nick Collins kommer fra en stilling som administrerende direktør for Forseven, her har han udelukkende brugt sin tid på elbiler. Men skal han altså mere end det.

– Jeg er beæret over at have ledet McLaren Automotive de sidste tre år. Jeg er taknemmelig for at have arbejdet sammen med et så dedikeret og talentfuldt hold medarbejdere, siger Leiters.

– Jeg er stolt af, hvad vi har opnået sammen. Jeg er sikker på, at virksomheden er på en stærk vej mod succes. Jeg ønsker alle involverede alt det bedste.

Fusion med Forseven og ny ejerstruktur

McLaren skriver i en erklæring, at Leiters’ “bidrag og lederskab var afgørende for virksomhedens overgang”. Det inkluderer vigtige faser som rekapitalisering og ejerskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lederskiftet følger efter en stor ændring i virksomhedsstrukturen. McLaren Automotive fusionerede tidligere på året fuldt ud med Forseven. Fusionen blev officiel den 3. april.

Forseven ejes af investeringsgruppen CYVN Holdings fra Abu Dhabi. CYVN Holdings købte McLaren i december sidste år.

Før CYVN Holdings’ opkøb var McLaren ejet af Bahrains Mumtalakat Holding Company. Under den nye struktur vil alle fremtidige biler fortsat bære McLaren-navnet. Mærket Forseven udgår.

Leiters’ tid og bil-lanceringer hos McLaren

Mere efter videoen

I sin tid hos McLaren var Leiters med til at lancere flere modeller. Det gælder blandt andet hybridbilen Artura. Superbilen 750S blev også lanceret under hans ledelse.

Afsløringen af den ekstreme W1 hyperbil skete også i Leiters’ periode som direktør. Han har en fortid som teknisk direktør hos Ferrari. Ligesom han har arbejdet for Porsche

Hans erfaring fra andre luksusbilproducenter var en del af hans baggrund for jobbet hos McLaren. Han guidede McLaren gennem en kritisk finansiel omstrukturering.

McLaren Automotive blev grundlagt i 2010. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Woking, England. Det er en separat enhed fra det kendte Formel 1-team.

Og faktisk har bilmærket heller ikke noget at gøre med det McLaren, der McLaren Cars, der i sendte superbilen F1 på gaden i 1992, selvom begge hørte hjemme på den samme adresse.

Vidste du i øvrigt, at McLaren – altså det nuværende bilmærke – solgte sit legendariske hovedkvarter kaldet Technology Center i 2021? Læs mere om den handel her.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også