Annonce

Bilmærker vil udvikle Europas svar på Japans Kei-Car

Stellantis og Renault vil bekæmpe kinesiske elbiler med en ny type små biler. De skal leve op til færre sikkerhedskrav for at gøre dem markant billigere.

En ny type små biler kan være på vej til Europa. Stellantis og Renault presser på for at indføre en bil-klasse med færre sikkerhedskrav.

Målet er at konkurrere med billige kinesiske elbiler.

Forslaget er en direkte reaktion på den voksende trussel fra bilproducenter i Kina. De europæiske giganter ønsker at kunne tilbyde biler til en lavere pris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Idéen er at skabe en europæisk udgave af den japanske Kei-Car.

Det er små bybiler med begrænsninger på størrelse og motor. Til gengæld har de lavere afgifter og forsikringsomkostninger i Japan.

Stellantis’ bestyrelsesformand, John Elkann, er en stærk fortaler for idéen. Han mener, at Europa har brug for en lignende løsning for at gøre elbiler tilgængelige for flere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Der er ingen grund til, at Europa ikke skal have en elbil-bybil, når Japan har kei-biler, som udgør 40 procent af markedet, siger han til Automotive News Europe.

Billigere biler med færre sikkerhedsfunktioner

For at gøre bilerne billigere, skal der skæres i produktionsomkostningerne. Det kan ske ved at fjerne visse lovpligtige sikkerhedsfunktioner.

Funktioner som sideairbags og sensorer, der registrerer træthed hos føreren, kan blive fjernet. Også vognbaneassistent nævnes som et system, der kan undværes.

Mere efter videoen

Argumentet er, at bilerne primært er tænkt til bykørsel ved lavere hastigheder. Her er behovet for avancerede sikkerhedssystemer ifølge unavngivne kilder mindre.

Ifølge beregningerne kan det reducere produktionsomkostningerne markant. Besparelsen anslås at ligge mellem 6.300 og 10.400 danske kroner pr. bil.

Det vil gøre det muligt at sælge de små biler til en pris, hvor flere kan være med. Det kan potentielt genoplive et presset bilsegment i Europa.

Fremtiden for små europæiske elbiler

I 1980’erne udgjorde små biler næsten halvdelen af det samlede bilsalg i Europa. I dag er den andel faldet drastisk til kun fem procent.

En ny kategori af billigere bybiler kan være svaret. Den kan gøre de små biler populære igen blandt europæiske bilkøbere.

Sagen er nu på bordet hos EU-Kommissionen. De undersøger ifølge Automotive News Europe mulighederne for at oprette en sådan ny bil-kategori.

Mere efter annoncen

Det bliver en balancegang mellem lavere priser for forbrugerne og et potentielt lavere sikkerhedsniveau. Diskussionen om fremtidens bybiler i Europa er dermed skudt i gang.

Idéen om en lille, let og billig bybil er ikke helt ny for Stellantis. Koncernen står allerede bag Citroën Ami, som er et eksempel på et køretøj i en lignende kategori.

Mere efter annoncen

Ejerne af Ami har dog allerede givet bilen et blakket ry. Læs mere om det her. PS: Den lille Ami kostede omkring 80.000 kroner fra ny og havde en søsterbil i Opel Rocks-e. De to var identiske.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler