Bilmærker fyrer alle sine forhandlere i Danmark

Den 6. februar meddelte både Ford og Hyundai, der i Danmark importeres af den samme Nic. Christiansen-koncern, at alle forhandlere er fyret.

Annonce

Nissan gjorde det i december 2023. Og nu er turen kommet til både Hyundai og Ford. Importøren har fyret alle forhandlere med et års varsel.

Kun et fåtal af dem vil blive tilbudt nye kontrakter.

Det offentliggjorde importøren torsdag i denne uge.

Annonce

Fyringerne kommer efter mindre end et år efter, at moderselskabet Ford Motor Company officielt træk sig ud af Danmark, da man solgte forretningen til netop Nic. Christiansen.

Koncernen har desuden haft importen af Hyundai, som i hvert fald i en dansk kontekst er et noget yngre mærket. Hyundai kom først til Danmark i 1992.

På det tidspunkt havde Ford i Danmark allerede været her i 73 år. Og det endda med en bilproduktion som dog stoppede igen i 1965.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bracheanalytikeren Rene Tønder er dog ikke i tvivl, om at de såkaldte ‘konsolideringer’ blandt de danske bilimportører kun lige er begyndt

– Den udvikling, vi nu ser for Ford og Hyundai, vil vi formentlig også komme til at se for andre mærker de kommende år.

– Vil f.eks. Stellantis fortsætte med den nuværende, noget fragmenterede forhandlerstruktur? Og hvad med Volkswagen og Skoda?, lyder det fra brancheanalytikeren i et opslag på LinkedIn.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Rene Tønder mener i øvrigt ikke, at de fyrede forhandlere nødvendigvis driver en dårlig forretning.

De fravalgte bilhuse er bare for små til at følge med den udvikling, som Nic. Christiansen ønsker sig på det danske marked.

Koncernen er da heller ikke uden frasalg i egne rækker. I 2023 slap det danske firma kontrollen med Hyundai i Sverige for til gengæld at købe sig til en række nordtyske BMW-forhandlere.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?