Forside Blog Side 704

Bilist stoppet med 177 km/t: “Jeg skal virkelig skide”

Når man skal, ja – så skal det nogle gange gå virkelig stærkt

Der findes vel næppe den undskyldning, som en færdselsbetjent ikke har hørt. Men da politiet i Yaxley, England, stoppede en Mercedes C-Klasse, kom føreren med en af de sjovere forklaringer.

LÆS OGSÅ: Politi stopper bilist med 190 km/t: ‘Jeg testede bare nye dele’

Som det fremgår af politiets tweet om sagen, hævdede føreren, at han arbejde som lastbilchauffør – altså at han lever af sit kørekort og at årsagen til den høje fart ganske enkelt skyldes, at han havde desperat brug for at komme på toilettet for at lave ‘nummer to’.

Om Mercedes-manden nogensinde fandt et toilet, melder historien intet om. Men han kan nu se frem til en klækkelig bøde og en udelukkes fra at køre bil i et sted mellem syv og 28 dage. Billigt sluppet set med danske øjne. Sagen skal dog for retten, så endnu er intet afgjort.

BMW-boss: Vi bygger ikke M-stationcars

0

Konkurrenterne gør det, men BMW vil ikke bygge hurtige stationcars

Mercedes har E63 AMG, Audi har RS6. Begge fabrikker bygger stationcars. Men BMW vil ikke melde sig i den kamp, siger M-afdelingens chef nu.

I nyligt interview med Car Magazine fortalte M-chef Markus Flasch, at hurtige stationcars – eller Tourings som BMW kalder det – ikke er en del af fabrikkens planer.

I stedet vil de i Munchen satse på SUV’er som de nye X3 M and X4 M.

– Touring-modeller er ikke en del af vores M-planer. Hvis jeg spurgte kunder i Østrig, Schweiz eller Tyskland vil de højst sandsynlig vende tomlen op (til den beslutning, red.), forklarede Markus Flasch.

Ikke alt med M-emblem bliver dog SUV-højt. Spurgt til kommende modeller ville M-bossen gerne tale lidt om den kommende M3/M4 også.

– Tænk på M5’erens firehjulstræk. Vi har formået at skabe et lignende system til den kommende M3. Men vi vil også stadig producere ‘den mere rene bil’ – altså baghjulstræk og manuelt gear.

 

 

Lamborghini Huracan rammer 321 km/t på 7 sekunder

Hvilket gør tyren fra Sant Agata til den hurtigste af sin art

Underground Racing har verdens hurtigste Lamborghini Huracan. De amerikanske tunere er berømte for deres twinturbo-setup, som Lamborghini’en også nyder godt af.

Kort fortalt betyder det, at den 5.2-liters V10’er i stedet for mellem 610 og 640 hestekræfter yder 2.000 hestekræfter.

2.000!

Selv hævder Underground Racing, at den præstation gør Lamborghini’en til verdens hurtigste af sin slags på både 402 meter og 804 meter.

Eller som flere nok vil betegne det, 1/4 mile og 1/2 mile-løb.

 

Hennessey: Mustang GT500 får 1.200 hk

Det er ikke småting, Hennessey har i støbeskeen for Ford Mustang modelår 2020

Den har ikke engang haft officiel premiere endnu, men den amerikanske tuner Hennessey har allerede heftige planer med den kommende Ford Mustang GT500.

Op til 1.200 hestekræfter er firmaets plan.  Trin et –  Venom 850 – yder, ja, du gættede det, 850 hestekræfter.

Mens trin to laver voldsomt meget ballade med en ny, tre-liters kompressor, der gør Forden i stand til at smide hele 1.000 hestekræfter i asfalten.

Men på trejde og sidste trin bliver det sindssygt. 1.200 hestekræfter og skræmmende 1.355 newtonmeter er nemlig muligt på E85-brændstof.

BMW Vantablack X6 er verdens mest sorte bil

Den er ikke bare sort – BMW Vantablack er kulsort. Og så lidt mere end det, faktisk.

For bilen, der er et PR-stunt frem mod Frankfurt Motor Show fra tyskernes side, er nemlig lakeret i verdens mest sorte farve.

Det bliver nemlig ikke mere sort end vantablack. Alligevel reflekterer farven lyset, uanset fra hvilken hvilket, du ser bilen. Blær!

LÆS OGSÅ: Denne ABT-Audi RS6 har 740 hk og kun 5 km på klokken

Hvad er der så under den sorteste af sort lak? Vi ved det ikke. Men er det topmodellen, X6 M50i, så er det en 4.4-liters V8 med twinturbo og 530 hestekræfter.

I videoen herunder kan du se mere om projektet

Audi A1 med 240 hk efter ABT-behandling

Den seneste generation Audi A1 har været til check hos ABT Sportline

Hvilket har resulteret i, at den mindste Audi er gået fra 200 hestekræfter til 240 af slagsen. Samtidig er momentet hævet fra 320 til 360 newtonmeter.

Til sammenligning havde den nu udgået Audi S1 231 hestekræfter.

At A1 nu er mere potent har kunnet lade sig gøre, fordi ABT har rodet med bilens motorstyring. Men ydelsen er ikke det eneste, som har fået et hak op ad.

ABT har også smidt sænkingsfjedre på, så den lille tysker kommer 30 millimeter tættere på asfalten. Fjedrene spiller i øvrigt sammen med Audis egne indstillinger af undervognen, som føreren kan skifte mellem.

Endnu har ABT ikke sagt noget om præstationerne, men den almindelige A1 40 TSFI går fra 0 til 100 km/t på 6,5 sekunder, mens den rammer 235 km/t på toppen.

Det er nok lidt anderledes nu.

 

Jocks.dk inviterer til drift- og trackday på Sturup – skal du med?

0

Savner du at give den gas i din hurtige gadebil, eller har du en driftbil i garagen? Så gør Jocks.dk det nu nemt for dig at få nogle kilometer i dækkene.

Selvom det er stinkende varmt i skrivende stund, så begynder vi at kunne se en ende på race-sæsonen for i år. Men inden du begynder at blive helt trist, så skal du selvfølgelig sætte kæmpe kryds i kalenderen den 29. september.

Her skal du en tur til Sturup Raceway, hvor Jocks.dk holder drift- og trackday. Denne dag kan du medbringe din egen bil og give den fuld pedal en hel dag på den fede, svenske racerbane.

Alle biler er velkomne til Jocks.dk drift- og trackday – uanset om du kører hardcore driftbil, der skal båles igennem med røg fra begge bagdæk – eller om du bare skal lære GTI-hverdagsbilen bedre at kende på en lukket bane. Der er plads til alle typer biler denne dag.

Du skal bare huske at købe deltagerbillet på forhånd, da det vil ikke være muligt at købe billet på selve dagen. KLIK HER!

Derudover er der fri entre for alle tilskuere, så hvis du ikke selv skal køre, er du mere end velkommen til at kigge forbi og opleve de mange hidsige biler få mesterlige stryg. Der er kørsel fra kl. 9 til 17.

Hvis du vil deltage med din egen bil, kan du læse en bunke flere vigtige detaljer og tilmelde dig lige HER!

Vi ses på Sturup Raceway den 29. september!

Se videoen fra Jocks her:

Årets sidste to Boosted Tour-træf nærmer sig – skal du med?

0

Vi har endnu Holbæk og Esbjerg på kalderen – ses vi til den sidste del Boosted Tour 2019?

Sæsonen er i fuld gang – et Auto Show med rekordmange besøgende og Boosted Tour er bare fløjet forbi.

Men vi er slet ikke færdige med at se på biler rundt om i landet. Så sensommeren bruger vi på at komme lidt ud fra redaktionskontorerne, når vi tager Boosted Tour med til Holbæk og Esbjerg.

Onsdag d. 12 september er vi i Esbjerg hos Extreme Car Parts på Spangsbjerg Møllevej 99. Kom og spark dæk med os blandt hundredevis af flotte biler fra klokken 16 til 20.

Ugen efter går touren til Holbæk, når vi lander hos Custom Audio Denmark fra kl. 16 til 20. De bor her: Lundemarksvej 23 B.

Ses vi?

 

Volvo Amazon-karosseri monteret på 700-hestes Corvette

Der er dem, som mener, at man skal holde snitterne fra klassikerne – og så er der Jeff Allen.

Jeff Allen stod en dag ude i garagen og så på sin Corvette Z06 og sin Volvo Amazon ved siden af. Og så opdagede han, at afstanden mellem hjulene så ud til at være meget ens. Spændende, tænkte Jeff.

Og så var der ligesom ikke nogen vej tilbage. Jeff gik i krig med at klone de to biler.

Undervejs blev der også lige tid til at smide en hidsig Lingenfelter LS7-motor ned mellem forhjulene. Så nu har den svensk-amerikanske freak-bil hele 700 hk at lege med. Og lege, det gør Jeff!

Se bare i videoen herunder:

Sådan lyder den nye RS6 – bedre end forgængeren?

0

Audi RS6 C8 er længe ventet, men lyder den lige så godt som sin forgænger?

Den ser brutal ud, den nye RS6. Men har den lydsporet, der kan bakke udseendet op?

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du en civil politibil 

Det kan du afgøre med dig selv i løbet af denne video. Kun levende kørebilleder og ren V8-lyd.

Lidt specs:
4-liters V8 med biturbo og 48 volt batteripakke
600 hestekræfter og 800 newtonmeter
0 til 100 km/t på 3,6 sekunder
Tophastighed: 305 km/t

Striben Randers: Politiet mødte publikum i øjenhøjde

0

Vagtchefen hos Østjyllands Politi var ikke tilfreds, det var Striben Randers til gengæld

Det gik hurtigt for både deltagere og to patruljevogne fra Østjyllands Politi, da der i weekenden var gaderæs i Randers. Men på helt lovlig-vis.

Nu har Striben Randers bakket betjentene, der kørte på den aflukkede bane med blink og sirenerne tændt, op.

– De spurgte, om de også måtte køre ned gennem banen, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Jeg synes, at det var en sjov ide og kunne ikke se noget problem i det, siger Striben Randers’ PR-ansvarlige Jesper Mølgaard til DR.

Den store mediedækning, som betjentenes lille stunt fik, fik nemlig efterfølgende vagtchefen hos Østjyllands Politi til offentligt at tage afstand fra betjenene. Her kristerede hand dem for ‘misbrug af politiets ressourcer‘.

En kritik gaderæs-arrangøren, Striben Randers, er uenig i.

– Publikum synes, at det var rigtig fedt, at de kørte en tur ned gennem banen med blink og sirener, og alle tog deres telefoner frem og filmede og klappede og hujede, som var det en fodboldkamp. Det er ligesom, når politiet er ude ved alle mulige andre arrangementer, hvor man for eksempel kan komme ind i deres biler, udtaler Jesper Mølgaard.

Opbakning på Facebook
På Facebook møder ‘racer-betjentene’ da også stor opbakning. Tråden til Boosted Magazines første opslag om sagen flyder nærmest over med positive tilkendegivelser rettet mod betjentene.

I en af de over 400 kommentarer skriver Nadíja Nikolina Kovacíc Carlsen

– Elsker det! Tak for jeres gode arbejde ellers! Kæmpe respekt til betjentene.

Samme tone lægger Kenneth Thomsen for dagen
– Det er sådan nogle relationer mellem politi og bilfolk, som der er brug for, de er trods uniformen også kun mennesker, de betjente fortjener mere en medalje end en shitstorm. De var jo alligevel derude, så hvorfor skulle de ikke også prøve.

I mens har Kim Mølbach Krogh fanget, at der kan være god PR-værdi i betjenes handling

– En positiv deltagelse af politiet i gaderæs – at ledelsen ikke ser det er god PR er rigtig trist

Der er dog også kritiske ryster i kommentarsporet. Blandt andet mener Jan Rasmussen kort og godt, at betjentenes handling var

– Dårlig stil

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen – andet end pressemeddelelsen.

Kæmpe stort respekt til Østjyllands Politi ????????????????????? #politi

Slået op af Striben-Randers i Lørdag den 24. august 2019

 

 

 

 

 

 

Denne Audi S2 med 6-liters W12 kan blive din

Vi fatter det næsten ikke, men der er altså plads til en W12 på seks liter mellem forhjulene på en Audi S2

Audi S2 kom i 1991, VAG-gruppens 6-liters W12-motor kom først mange år senere. Alligevel er det lykkedes nogen at smede de to ting sammen.

Og nu kan begge dele i en blive dit. Bilen er nemlig til salg i Ungarn. Sælger oplyser ikke fra hvilken bil, den store motor præcist stammer.

Men den skulle yde 450 hestekræfter og 580 newtonmeter. Det originale quratto-firehjulstræk bruges stadig, mens den sekstrins manuelle gearkasse er fra en noget nyere Audi S6.

Motor udover forakslen
Af andre opgraderinger oplister sælger 324 millimeter bremseskiver med tostemplede kalibre foran.

Hydraulisk håndbremse, skålsæder og et fuldt bur er en del af kabinen. Mens et customlavet udstødningssystem sørger for fri gennemgang til de 12 cylindre.

Motoren ligger helt ude over forakslen, hvilket betyder, at der ikke er blevet plads til køleren. Den er i stedet rykket om i bagagerummet.

Dette rå stykke galskab er lige nu til salg på Mobile.de for den nette sum af 11.451 euro.

 

Manhart får 700 hk ud af Mercedes AMG GLC 63 S

Tunerne fra Manhart synes åbenbart ikke, AMG gør det godt nok

I hvert fald ikke når det kommer til  Mercedes-AMG GLC 63 S Coupe. Fra fabrikken yder den fire-liters biturbo-V8 510 hestekræfter og 700 newtonmeter.

Manhart tager det sidste tal og rykker det hen på hestekræfternes plads. Altså har den tyske coupé-agtige SUV nu 700 hk og vanvittige 908 newtonmeter.

Med moment nok til at drive en færge har tunerne dog måtte lege lidt med gearudvekslingerne i den ni-trins automatgearkasse.

Og vi er faktisk ikke helt færdige med motoren endnu, for Manhart har med et nyt special-designet udstødningssystem også fået den til at lyde af mere.

Med bilen pakket ind i noget, der minder om Mercedes-AMG Edition 1-lak (koksgrå med gul staffering) tilbyder Manhart også, at udstyre SUVen med 21″ fælge i smedet aluminium.

Altså for dem, der har råd.

 

 

Slut med fartbøder: Hopper Trafikalarm hjælper dig igennem hele Europa

Gider du heller ikke have flere fartbøder? Så vil den nye Hopper Trafikalarm være lige noget for dig. Den sørger for færre bekymringer i hele Europa.

Der findes en del trafikalarmer på markedet, men her skal du møde en af de seneste versioner, som byder på flere spændende funktioner og features. Navnet er Hopper, og bag navnet gemmer der sig en trafik app, som er helt gratis og indeholder navigation og advarsler for fartkontroller.

Derudover kan du købe en smart Hopper Trafikalarm. Det er en lille boks, der nemt og hurtigt via Bluetooth snakker sammen med Hopper appen på din smartphone.

Hopper Trafikalarm starter din app automatisk, når du sætter dig ind i bilen med telefonen i lommen. Når du så nærmer dig en strækning med trafikkontrol, vil boksen helt automatisk advare dig med blink og lys, så du kan slippe speederen og undgå en irriterende fartbøde, hvis farten skulle være sneget sig over det tilladte.

Fra Hopper-boksen indmelder og bekræfter du også trafikmeldinger til andre Hoppere i netværket. Og systemet virker i hele Europa. Det samme gør navigationen på appen – ja, faktisk virker den i hele verden. Den har også indbygget advarsel om for høj hastighed, så du trygt kan køre henover Fyn – eller ned gennem Europa – uden at bekymre dig om bøder.

Hopper trafikalarm

Lover en meget præcis trafikalarm

Hopper fortæller, at de har mere præcise alarmer end mange af konkurrenterne, da de fleste systemer sender alarmer, når du kører indenfor en bestemt radius af et område med indmeldt kontrol. Hopper alarmerer kun på præcis det stykke vej, hvor fartkontrollen er placeret. Det giver absolut god mening, at du ikke skal advares, når du slet ikke kører på den pågældende vej.

Boosted-redaktionen har testet Hopper, og det hele er altså super let at bruge. Du henter den gratis app og installerer den på få sekunder. Derefter tænder du for Hopper Trafikalarm-boksen (den kaldes også for Hopper GO), og så fungerer det hele super nemt fremadrettet.

Som noget helt særligt for trafikalarmer optjener du Hopper Coins, når du kører med appen tændt. De coins kan du bruge i appens shop til produkter som f.eks. en powerbank, høretelefoner eller en smart mobilholder.

Det er bestemt også værd at nævne funktionen, hvor du kan invitere dine venner, og dermed se deres position og rute på kortet. Så er det slut med at tvivle på, hvor man er på bilferien, hvornår man afhentes, hvornår folk kommer til et møde, hvornår maden skal sættes over osv.

Så hvad koster det at bruge Hopper? Selve Hopper appen er helt gratis, og den kan du hente med det samme på din smartphone. Hopper Trafikalarm-boksen køber du derefter for bare 299 kr. via appen (199 kr. ved brug af coins). Det er super let og bestemt en billig måde at undgå fartbøder i fremtiden.

Vil du vide mere om Hopper? Så læs mere her!

Hopper trafikalarm

Annoncørbetalt indhold / Annonce

Chefpolitiinspektør kritiserer betjente for ‘gaderæs’

En video af to patruljebiler der deltager i et lovligt gaderæs, får nu chefpolitiinspektøren til at kritisere betjentene

– Det er ikke politiets opgave at deltage i den slags arrangementer, og jeg synes, det tegner et uheldigt billede af politiet, udtaler chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Klaus Arboe Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Politiet deltog i gaderæs i Randers

Politiet er nu i gang med at undersøge sagen, og har ellers ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyses det videre i pressemeddelelsen.

Hvad ledelsen i dansk politi er utilfreds med, er til gengæld store succeser i udlandet. I Sverige – selv helt i USA – promoverer ordensmagten lovlige gaderæs  under ordnede forhold ved at deltage i lovlige løb under kontrollerede forhold.

Også på Boosted Magazine facebookside er opbakningen til betjentene i Randers stor.

Ordensmagten kan åbenbart også få kløe i højrefoden, når de ser 201 meter asfalt uden hastighedsbegrænsning 😀

Slået op af Boosted MagazineSøndag den 25. august 2019

– Respekt!!!!!! til det danske politi.
Det er SÅ god stil det der, skriver Kenneth Larsen

Og han bakkes op af Jackie Jørgensen

–  God stil! Tænker det er en del af forebyggelsesinstansen – politiet ejer internettet i dag.

Netop disse ‘mod politiet’-løb på helt lovlig vis kalder amerikanerne for ‘Beat the heat’.

Se det klippet herunder

 

 

Politiet deltog i gaderæs i Randers

Da der lørdag aften blev kørt lovlig gaderæs i Randers, var det med deltagelse af to patruljevogne fra Østjyllands Politi

201 meter er distancen for alle, der deltog i Striben Randers’ lovlige gaderæs lørdag aften – også for betjentene fra Østjyllands Politi, som valgte at tage del i de helt lovlige løjer.

– Skal politiet ikke lige have en hånd? De kommer her og hygger med os. Det er fantastisk det her, lyder det fra arragementens speaker, mens politibilerne kører op om startstregen.

LÆS OGSÅ: Bilist forsøger at støvsuge benzin ud af dieseltank – brænder bilen af 

Det er første gang i Striben Randers’ historie, at politiet gør andet end bare at se på under de lovlige løb.

– De kom bare hen og spurgte om de måtte prøve, så sagde jeg ja, og så snakkede vi faktisk ikke mere med dem, fortæller  formand for Striben-Randers, Danni Nielsen, i en besked til Ekstra Bladet.

Hos Østjyllands Politi havde vagtchefen dog ingen kommentarer, da avisen ringede.

– Det ser forholdsvis kontrolleret ud. Hvordan og hvorledes det er kommet i stand, tør jeg ikke sige, udtaler vagtchef Jens Rønberg.

Kæmpe stort respekt til Østjyllands Politi ????????????????????? #politi

Slået op af Striben-Randers i Lørdag den 24. august 2019

 

Flere overhalinger: Sådan kan en F1-bil se ud i 2021

0

Der skal køres tættere og overhales mere i Formel 1 fra 2021

Derfor kan dette bud på næste generations F1-racere fra Sabuer Motorsports vindtunnel give os et praj om, hvad der venter i motorsportens kongeklasse.

Endnu mens F1-feltet holder sommerpause fra racet på banerne, foregår der nemlig en masse testarbejde – også på fremtidens biler. En fremtid hvor motorsportsorganisationen FIA gerne ser flere overhalinger og mere tæt kørsel i feltet.

Et af de helt store problemer i sporten lige nu er da også det luftrum, der opstår bag de enkelte racere. Biler bagved får simpelthen ringere downforce af at ligge i den forankørendes ‘beskidte luft’. I dag taber F1-racerne helt op til femten procent af deres downforce, når de ligger bagved en anden.

En mere enkel racer
Og når princippet ‘ground effect’ samtidig er forbudt, ja, så er overhalinger blevet en meget svær disciplin i moderne Formel 1.

Meget af næste generations F1-racer er indtil videre blevet til i en computer, men intet slår en gammeldags vindtunnel-test. Derfor har FIA brugt Saubers til at teste nye ideer. Og det er altså noget af det arbejde, der nu er offentliggjort.

For-og bagende på bilerne ser ud til at blive simplificeret i høj grad, mens det er værd at bemærke, at de 18″ hjul ser ud til at skulle køre med en form for hjulkapsler. Lidt som vi så det i 2009-sæsonen, hvor Brawn GP og Jenson Button overraskende for både resten af feltet og tilskuere løb med verdensmesterskabet.

 

 

 

Sportscar Event indtager Fyn – når én Ferrari ikke rækker

0

Søndag den 1.september kører Sportscar Event penge ind til et godt formål ved at give den bundgas ved HCA Airport i Odense

Sportscar Event har kørt siden 2002. På den tid har de mange superbiler og deres ejere kørt flere millionbeløb ind til godgørende formål. Næste gang er på Fyn ved HCA Airport i det nordlige Odense.

– Alene i år har sportsvognene og deres ejere kørt 2,2 mio. kr. hjem. Og vi håber at nå de tre millioner inden året er omme, fortæller Morten Dons fra Sportscar Event.

Tanken bag er ganske simple.

En flok ejere af fine sportsvogne inviterer publikum på et par flyvende omgange på en racerbane – eller som på Fyn på en start/landingsbane. Passagererne betaler fra 200 kr. og typisk op til 1.000 kr. for turen. Pengene – der køres ind – doneres til hjælpearbejde. Bl.a. til Børnecancerfonden.

Racerkører: I virkeligheden er det os der takker
På de sidste fem år er det blevet til 11 millioner gode danske kroner i donationer.

Blandt kørerne på HCA Raceway er en håndfuld af hjemmebanekørere. Fire mænd og en kvinde, der ser dette her som den perfekte win-win. Blandt andet siger Thomas Larsen, der kører Honda NSX

– Inden en tur spørger jeg altid: ”Er du klar? Godt. Let’s go!” Og alle siger tusinde tak for turen. Men i virkeligheden er det jo os, der takker alle dem, der køber en tur.

Kom og oplev superbiler som Ferrari 488 Pista,  Porsche 911 GT2 RS, Chevrolet Corvette C6 Grandsport og mange flere.

Sportscar Event Fyn
Hvad: En passagertur til fordel for kræftramte børn

Hvor: HCA Airport nord for Odense

Hvornår: 1. september kl. 9-16

Gratis entre

Pris på ture: Fra 200 kr. til typisk 1.600 kr.

Mere info: www.sportscarevent.dk

 

Monster Trucks laver nyt show i København

0

Hot Wheels Monster Trucks indtager Royal Arena med motorbrøl til januar

For første gang nogensinde kommer Hot Wheels Monster Trucks Live til Danmark. Det sker når de kæmpe amerikanere indtager Royal Arena i København den 17.-18. januar.

Det var en innovatør, en raketforsker og en bildesigner, der i 1968 opfandt metalmodelbilerne ”Hot Wheels” i størrelsesforholdet 1:64. De blev designet til både at se fantastiske ud og lave tricks. Legetøjsbilerne er siden blev en kæmpe succes verden over.

Og det er altså de biler – bare i 1:1 – der i begyndelsen af næste år giver et show på dansk jord. Netop nu er showet rundt i resten af Europa efter en flere måneder lang turne rundt i hjemlandet, USA.

BILER BLIVER KNUST
Udover de kæmpemæssige monster truck rummer showet også flere internationale stjerner fra  freestyle motocross.

Også et verdensrekordforsøg og et besøg fra Megasaurus – en bilspisende, ildspyttede og forhistoriske robot, der elsker alt med fire hjul, vil være til at få øje på, når Hot Wheels Monster Trucks Live kommer til Danmark.

Læs mere på Hot Wheels kommer til København.

 

Hvis bare alle BMW i8 lød som racerbilen med V8

0

Racerbilen BMW i8 GTR er meget anderledes end gadeudgaven – og så lyder den meget bedre

Hvor gadebilen BMW i3 må tage til takke med en 1,5-liters trecylindrede motor og lidt elektrisk hjælp, er fabrikken gået den stik modsatte vej på racerbanen.

i8 GTR er et bæst med suge-V8 på fire liter. Samme motor som BMW har brugt i Z4 GTE og andre GT3-racere. I i8 GTR yder den 540 hestekræfter.

Det er dog værd at pointere, at selvom i8 GTR faktisk ligner gadebilen, så er de egentlige lighedspunkter meget få. Udseendet er blot en skal, som er bygget ovenpå en rørramme fra franske Solution F. Det gør, at raceren ikke vejer et gram mere end 1.100 kilo – til sammenligning vejer gadebilen tæt på 1.600 kilo.

Kom nu, BMW. Sæt nummerplader på skidtet!

Nissan: GT-R kan fylde 20 – før der kommer en ny model

0

Med sine 12 år på bagsmækken skulle man tro, at den nuværende GT-R er pensionsmoden. Nej, siger Nissan

Japanerne overvejer stadig, hvad og hvordan den nuværende Nissan GT-R skal afløses. Faktisk diskuteres det stadig om drivlinjen skal være fuldt ud elektrisk, eller om det skal være en hybrid mellem benzin og elhjælp, der får den kommende R36 GT-R frem ad.

Men så meget stadig idéfasen anerkender Nissan, at den nuværende R35 GT-R kan være her i mange år endnu. Til Motoring fortæller GT-R-chef Hiroshi Tamura, at det er muligt, at R35 GT-R fylder 20 år, inden en ny model overtager samlebåndet.

– Jo, R35’eren har været her længe, men for modelåret 2017 er den som godt som helt ny i sin udformning. Og det er selve udformningen af bilen, der er teknologien, citerer Motoring Nissanchefen for at have sagt.

Snakken om at lade sig inspirere af Nissan Vision Gran Turismo fra 2014 synes at være helt forstummet. Men man kan selvfølgelig aldrig vide.

 

Ny Opel Corsa-e: Verdens første elektriske rallybil

0

Opel har løftet sløret for verdens første elektriske rallybil – Corsa-e Rally

Bilen får tilmed sin helt egen løbserie, Opel e-Rally Cup, der skal erstatte den nuværende Adam R2.

Rallyudgaven af den nye Corsa er baseret på den elektriske gadebil, Corsa-e, og dens batterier leverer nok til en ydelse på 136 hestekræfter 260 newtonmeter fra et 50 KWh-batteri.

LÆS OGSÅ: Opel fejrer 120 år med fed video

Helt det samme som gadebilen. Men til forskel fra udgaven med nummerplader er rallybilen udstyret med LSD-bagtøj.

Fabrikken forventer at bygge 15 Corsa-e rallybilen til 2020-sæsonen af Opel e-Rally Cup. Prisen forventes at lande på cirka 50.000 euro per elektrificerede rallyvogn.

 

Tuner ruller den nye Supra til 535 hk – “hun har meget mere i sig”

Toyota har bebudet hurtigere udgaver af Supra Mk.V – men der er allerede en masse power i bilen

340 hestekræfter, siger Toyota. Meget mere siger tunerne, der har haft Supra Mk.V på et rullefelt.

Senest har de amerikanske tunere fra DME fået 535 hk og 627 newtonmeter ud af en rullefeltsmåling – altså på hjulene. Og det blot ved at udskifte turboerne.

DME mener endda, at der er meget mere power i den BMW-leverede rækkesekser.

@DMEtuningTexas X @GoLabWorx X @Eagsatx @gatedsix Full bolt on Supra with @Pureturbos making WORLD RECORD power 527WHP / 462WTQ… Stay Tuned! ??? She’s got a lot more in her! ??–DM/Text/Call us @DMEtuningTexas for a Quote or Questions! We can Tune Most Cars Remotely! ? You can also see Gains & Check Out on our Website! (Link in Bio) ! ??……#dmetuningtexas #dmetuning #toyotasupra #toyota #supra #mkvsupra #racing #supramk5 #supramk4 #supra_nation #supraculture #carswithoutlimits #cargasm #carsofinstagram #carporn #dyno #dynotune #dynojet #ecutuning #cartuning #topgear #tx2k #houstontx #dallastx #1320video #racingfx #worldstar #worldrecord #motortrend #carthrottle

Slået op af DME Tuning Texas i Søndag den 18. august 2019

F&F 9 genopliver “den orange Supra”

0

Inkarnerede Fast and Furious-fans får en bekendt farve/bil-kombination at se, når den niende film i F&F-rækken får premiere

Kan du dine Fast and Furious-film, husker du sikkert den orange Supra Mk.IV, som Paul Walkers filmalias Brian O Conner kørte rundt i i den første film 2001.

Og nu – med den niende film i rækken – vender den orange farve og Supra-navnet tilbage til serien.

Det ser i hvert fald sådan ud på de behind the scenes-klip, der er dukket op fra filmoptagelserne, som lige nu foregår i Georgien. Her ses en orange Toyota Supra A90 brugt i flere scener.

LÆS OGSÅ: F&F-optagelser ramt af grumt uheld: stuntmand i fald på 9 meter

Flere internationale medier er ikke i tvivl om, at den orange farve og Supraen er tilbage i serien for at minde fans om den afdøde Paul Walker.

Men hvordan det helt præcist hænger sammen, må vi nok vente til premieren med at få svar på. Fast & Furious 9 har efter planen verdenspremiere den 10. april 2020.

https://www.instagram.com/p/B1WguioAP5-/?utm_source=ig_embed

https://www.instagram.com/p/B1Wewwrggug/?utm_source=ig_embed

https://www.instagram.com/p/B1WKeChA6Ok/?utm_source=ig_embed

 

 

Her er den nye Audi RS6 – 600 hk og mega bremser

0

Mild hybridteknik skubber ydelsen opad i den nye Audi RS6

I disse dage fejrer Audis RS-divison 25-års jubilæum. Et meget passende tidspunkt at lufte en ny model på.

Som sagt, så gjort – hils på den nye RS6. En drøm af en stationcar, der kan gå 305 km/t på Autobahn og have plads til hele familien plus et par hunde og anden oppakning imens.

Helt præcist yder den fire-liters biturbo-V8 600 hestekræfter – 40 mere end den forrige RS6, når RS6 C7 Performances 605 hestekræfter ikke regnes med, og 800 newtonmeter.

Det hele kan lade sig gøre, fordi et 48-volts batterisystem lader på starter/generator, når bilen bremser eller coaster, når der ikke trykkes på speederen.

Det kan i teorien også spare på brændstofforbruget – eftersom den brutale stationcar faktisk holder motoren slukket i op til 40 sekunder mellem 55 km/t og 160 km/t.

Kræfterne fordeles af et permanent firehjulstræk, der spiller ydelsen 40:60 mellem for-og baghjul.

STØRSTE BREMSER NOGENSINDE
Fælgene er kæmpe. Altså som i 22″ store. Fordi der under dem skal være plads til de ti-stemplede bremsekalibre rundt om RS6erens kemiraske bremseskiver.

De største skiver Audi nogensinde har monteret på en gadebil.

LÆS OGSÅ: 25 år med Audi RS

0 til 100 km/t tager 3.6 sekunder, mens automatgearkassens otte trin trækker bilen fra 0 til 200 km/t er ovre på sølle tolv sekunder.

Med et nyt “RS mode” kan en drejeknap på rattet justere bilens response i alt fra motor til luftundervognen. Noget lignende ses i BMW M-modeller, som har M1 og M2-knapper, der kan det samme.

SMART LUFTUNDERVOGN
Luftundervognen er tilmed så smart, at den kan sænke sig automatik, når der virkelig er fart på den nye RS-stationcar. I forvejen er RS6 20 millimeter lavere end den almindelig A6. Når der rigtig er smæk på, bliver det til 30 millimeter.

RS6 kan også bestilles med konventionelle med stålfjedre og adaptive støddæmpere, som kan justeres i tre trin.

Produktionen af RS6 C8 forventes at begynde i starten af 2020.


Fordzilla: Ford lancerer esportshold

0

Mange millioner sidder bag rattet i den virtuelle verden. Nu vil Ford være med

Esporten er for alvor rykket ind i bilernes verden. Ford meddeler nemlig, at fabrikken vil starte sit eget esportshold.

Fordzilla er navnet på temaet, der skal bestå af online-racerkører fra Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien.

I år forventes e-sportsbranchen at omsætte for næsten 7,4 milliarder kroner på globalt plan, hvilket svarer til en stigning på hele 26,7 procent sammenlignet med 2018.Samtidig vil antallet af seere inden for e-sport nå op på næsten 454 millioner, skriver Ford Danmark i en pressemeddelelse.

Det kan altså vise sig særdeles lukrativt for den amerikanske bilgigant, at gå ind i den digitale raceverden.

Fords udvalgte onlineracere skal blandt andet konkurrere mod andre esports-racere i Microsoft-spillet “Forza Motorsport 7”.

Nu fås Ford Focus RS med 520 hk

Tuningsspecialisterne fra Mountune har endnu engang kastet hestekræfter efter Ford Focus RS

Mountune har sådan set allerede haft fingerne i Ford Focus RS Mk.III. Af flere omgange endda.

Men det har bare ikke helt været nok. Derfor er de nu ude med et kit, der giver den femdørs hot hatch 520 hestekræfter.

LÆS OGSÅ: Hva’ så, kaninfjæs? Her er den nye BMW 4-Serie

170 hypper mere end de originale 350 fra den 2.3-liters Ecoboost-motor. Hvad der er næsten mere imponerende – er – at Mountune har fundet 700 newtonmeter i samme ombæringen.

Tunerne kan levere bilen med 450 hestekræfter. Men hvem skulle dog være interesseret i det, når nu 520 hestekræfter kan fås for små 6.000 britiske pund.

Ikke fordi det er et slagtilbud – men alligevel.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se billederne af bilen.

 

 

Verdens hurtigste haveskur rammer dragstriben

Ikke overraskende går det ikke ret tjept

Men hey, det er et haveskur med en V8-motor fra en Audi RS4. Det vilde projekt med 450 hk skrev vi om i sidste måned.

Og nu har ejeren altså gjort forsøget på 402 meter asfalt, der går lige ud. En stærkt modvind har afgjort spillet ind, men haveskuret med den potente 4.2-liters V8 kom over stregen i tiden 15.49 sekunder.

Da var hastigheden oppe på 138 km/t. Alligevel har ham i Opel Astraen i modsatte bane nok lige løftet øjenbrynene en ekstra gang.

 

 

Vanvittig Audi TT med 1.070 hk kører 317 km/t

Don Octan er en troldmand, når det kommer til projekter med vanvittig meget power og fire hjul

Auto Show har lige haft besøg af verdens hurtigste Volkswagen Polo. Men ejeren, Don Octane, har også en vanvittig Audi TT RS.

Ved et nyligt afholdt “Half Mile”-event i Berlin, spurtede bilen over målstregen med 317 km/t.  Under hjelmen ligger en hidsighed af en VR6-motor med 2,1 bars ladetryk.

Hvad bilen yder i den opsætning, ved vi ikke. Men ved 1,8 bars ladetryk er der 1.070 hestekræfter til rådighed.

 

 

 

Bilist forsøgte at støvsuge benzin ud af dieseltank

0

En kvindelig tysk billist forsøgte på en noget alternativ vis at gøre skaden god igen, da hun fik hældt benzin på sin dieselbil

Frem med støvsugeren og sug! Det må have været nogenlunde sådan, en tysk kvinde tænkte, da det gik op for hende, at hun havde fyldt benzin på sin diesel-drevne Volkswagen Passat.

Sammen med en forbipasserende fik kvinden nemlig skubbet Passaten over på tankstationens nærliggende plejeområde.

Her gik kvinden ganske enkelt i gang med at “støvsuge” benzinen ud af dieseltanken. Smart, kunne man tænke.

Hvis altså ikke det var fordi, dampe fik benzinen til at antænde. Hvilket sendte kvinden på skadestuen med en forbrændt hånd, mens der gik ild i både bil og støvsuger.

Skaderne løber op i 30.000 euro, oplyser det lokale politi i en pressemeddelelse.

Den udbrændte Volkswagen Passat