“Bilmærke” tæt på konkurs lukkes efter 36 biler

Henover de seneste 12 måneder har det været lige ved og næsten for østrigske KTM, der dog i sidste ende kørte uden om konkursen. Nu dropper mærket at bygge biler

Annonce

Østrigske KTM stopper efter alt at dømme produktionen af supersportsvognen X-Bow.

Beslutningen kommer efter et skuffende salg på kun 36 biler sidste år. Den nye direktør, Gottfried Neumeister, har bekræftet, at bilproduktionen droppes som led i en større oprydning hos det konkurstruede mærke.

KTM har været igennem en turbulent tid. Selskabet har været tæt på en konkurs, men blev i sidste øjeblik reddet af den indiske motorcykelproducent Bajaj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Redningsaktionen betyder, at KTM fremover skal koncentrere sig om sin kerneforretning. Det er produktionen af motorcykler.

Bilprojektet med X-Bow var et forsøg på at udvide forretningen. Selvom bilen blev anerkendt for sin ingeniørkunst, blev den aldrig en kommerciel succes for KTM.

De lave salgstal for X-Bow har gjort det klart, at projektet ikke var økonomisk bæredygtigt for den pressede virksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

X-Bow har i hvert fald lidt endnu en 2,5-liters femcylindrede motor fra Audi bag de to sæder i den åbne kabine. Det giver op til 530 hestekræfter i topmodellen GTX-R.

Ny direktør: “Fokus og enkelthed”

I et interview med Cycle World forklarer den nyudnævnte direktør, Gottfried Neumeister, den nye strategi for selskabet.

– Overskriften i forbindelse med omstruktureringen er fokus og enkelthed, siger Gottfried Neumeister til mediet.

Han uddyber, at de mest presserende skridt er at skille sig af med forretningsområder, der ikke er rentable. Det gælder især cykeldivisionen.

– Det vil være gjort inden årets udgang, siger direktøren om salget af cykeldelen af KTM.

Derudover stopper KTM også salget for partneren CFMoto. Beslutningen er truffet i fællesskab for at kunne fokusere på egne mærker.


X-Bow-projektet hjælper ikke motorcykelsalget

Det er netop det nye fokus, der nu koster KTM X-Bow livet. Bilen passer ikke længere ind i KTM’s strategi.

Gottfried Neumeister lægger ikke skjul på, at bilproduktionen er et afsluttet kapitel.

Mere efter annoncen

– Vi er langt i processen med at sælge X-Bow-bilen. Vi solgte 36 sidste år, siger han.

Han anerkender projektets tekniske niveau. Men han gør det også klart, at det ikke bidrager til hovedformålet. Nemlig at holde forretningen i live.,

“Igen, et super projekt, og vi har bevist, hvad vi er i stand til og har en af de bedste ingeniører i verden.

Mere efter annoncen

– Men projektet hjælper os ikke med at sælge motorcykler, slår Gottfried Neumeister fast.

Boosted har gentagne gange fortalt om KTM’s kamp for overlevelse.

I februar kom det dog frem, at mærket genstarter motorcykelproduktionen trods en gæld der er tæt på 20 milliarder danske kroner.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet