Mærket har været her er af flere omgange, men har ikke kunnet sælge biler i et omfang som gjorde det danske marked attraktivt. Nu forsøger man så igen.
Og det under nyt navn. Sidst man var i landet – det var i slutningen af 2020, hed det nemlig SsangYong. Men nu skal du sige KG om det koreanske bilmærke. Men det er det samme.
LÆS OGSÅ: Politikere klager: “Vi er magtesløse over for ulovligt gaderæs”
Dog er der kommet en ny importør til. Nemlig Danmarks mindste. RSA Danmark er bare ni mand høj. Og det når direktøren regnes med. RSA har dog allerede importen af BYD og JAC – eller Jianghuai Automobile Co Ltd – der er ejet af den kinesiske stat – på programmet.
Når SsangYong i dag hedder KG, skyldes det, at industrigiganten KG Group sidste år købte resterne af mærket efter en konkurs i 2022.