Annonce:

Bilister vil hellere have benzin og diesel frem for elbiler

Dagen før skatteministeren er kaldt i samråd om afgiften på hybridbiler, viser en ny rundspørge, at 4 ud af 5 hybridbils-ejere vil vælge diesel eller benzin frem for el.

I morgen torsdag skal den nye skatteminister Jesper Buus stå skoleret i et samråd om registreringsafgiften på hybridbiler. Afgiften har vagt debat, fordi nogle undersøgelser peger på, at hybridbiler udleder langt mere Co2, end den seneste aftale om danske bilafgifter lægger op til.

Men modsat politikerne er de danske bilejere ganske godt tilfredse med plugin-hybriderne. I hvert fald viser en ny rundspørge fra Dansk Industri (DI), at 4 ud af 5 danske hybridbils-ejer ville vælge diesel eller benzinbilen, hvis ikke plugin-hybridbilen eksisterede.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Et stort skridt for mange
– Der er stadig en betydelig ”rækkevidde-angst” blandt bilkøberne. De er simpelthen bekymrede for, om batteriet i en elbil rækker langt nok, eller om der er ladestandere nok på den rute, de skal køre. Og det viser sig, når de vælger brændstoftype til bilen, forklarer Thomas Møller Sørensen, branchedirektør for Bilbranchen, i en pressemeddelse.

Derfor overrasker det heller ikke direktøren, at bilisterne ville vælge rene benzin- og dieselbiler, hvis ikke hybridbilen fandtes.

– Vi har i Bilbranchen hele tiden sagt, at pluginhybriderne er et skridt på vejen mod en elektrificering af bilparken. For nogle er det et meget væsentligt skridt, som de aldrig ville have taget, hvis ikke der var en pluginhybridbil til dem. Så ville de stadig køre i rene fossilbiler, siger Thomas Møller Sørensen.

Grafik: Bilbranchen -Dansk Industri (DI). Tallene er baseret på besvarelser fra over 200 bilkøbere.

Salget er allerede halveret 
I DI har man dog også lagt mærke til, at salget af pluginhybrider er drastisk reduceret. Det skyldes afgiftsstigningen, som blev lagt på biltypen første januar i år. Faktisk er salget alene bare i januar måned halveret i forhold til hele 2021. Sidste år udgjorde pluginhybriderne 21 procent af hele nybilssalget i Danmark. I den første måned af 2022 var det tal nede på 13 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

– Derfor vil jeg også kraftigt fraråde, at politikerne ændrer på bilaftalen nu. Den fungerer præcis, som man har ønsket, og den har styrket incitamentet til, at danskerne kører mere klimavenligt. Det vil den også fortsætte med at gøre indtil den planlagte revurdering af aftalen i 2025, siger Thomas Møller Sørensen.


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler