Bilist stoppet for ‘hensynsløs kørsel’ i Aston Martin med 1.000 heste

En ting har politiet hos Emery County Sheriff’s Office ret; det er ikke hver dag, man stopper en Aston Martin med 1.000 hestekræfter.

Annonce

Selv beskriver betjentene hos Emery County Sheriff’s Office det ‘som en sjov oplevelse’.

Tirsdag i denne uge stoppede færdselspolitiet i det amerikanske amt, der ligger i delstaten Utah, nemlig en Aston Martin Valhalla.

Bilen, der er en prototype, skriver ordensmagten ikke så meget om. Andet end at bilisten bag rattet blev stoppet for ‘hensynsløs’ kørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det, der kan have ført til en sigtelse for vanvidskørsel i Danmark, betragtes næppe som en lignende forbrydelse på vejene i Utah.

Ifølge politikontoret slap manden bag rattet da også med en påtale. Ligesom han blev ‘instrueret i, hvordan man skal køre på vejene’.

Det er uklart, hvem der sad bag rattet. Men ifølge politiets oplysninger er der tale om et prototype-køretøj. Så chancen for, at det drejer sig om en Aston Martin-ansat, er nok ret stor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om turen ‘hjem’ også var forbundet med en tur forbi den øverste chefs kontor til en ‘irettesættelse’, melder historien ikke noget om.

Krafterne i Aston Martin Valhalla kommer fra en 4-liters, Mercedes-AMG-udviklet V8-motor med dobbelte turboer.

I hyperbilen yder den hele 1.079 og svimlende 1.100 Nm. Nok til en tophastighed elektronisk begrænset til 350 km/t.

Prisen? Det anslås, at de 999 heldige kunder, der er heldige og har penge nok, skal give mindst 1 million dollar pr. bil. Det svarer til lige knap 6,5 millioner danske kroner.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet