Bilist sagsøger Volvo for at give ham tinnitus

En Volvo-ejer i USA mener, at hans XC90 har givet ham en permanent høreskade.

Annonce

Volvo har det ikke let for tiden. Salgstallene er tilmed faldet med hele 14 procent i juli måned.

Men nu skal det kinesisk ejede bilmærke ovenikøbet slås mod sure kunder. Og det på en ganske spøjs baggrund.

En XC90-ejer mener nemlig, at hans bil er årsagen til, at han har fået permanente høreskader. Det er den amerikanske Timothy Zajaros, der har trukket Volvo i Sverige i retten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver carcomplaints.

Filmmanden mener nemlig, at anlægget i hans XC90 fra 2017 pludselig en dag i september 2022 begyndte at udsende meget høje lyde.

Timothy Zajaros hævder, at lydene var så høje, at det har efterladt ham med permanente høreskader og tinnitus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Altså den meget velkendte ringen for ørerne, der i mange tilfælde er både blivende og meget invaliderende.

Volvo i USA har dog sendt aben videre til Volvo i Sverige, fordi man ud fra stelnummeret kan se, at bilen er bygget i Sverige.

Filmmand: Volvo skal give mig 200 millioner kroner

Det er ikke kun høretabet og tinnitus-tilstanden, filmmanden beskylder Volvo for at være direkte årsag til.

Zajaros mener også, at høreskaderne har kostet ham på årsindkomsten i form af tabt arbejde. Værre bliver det af, at Volvo ifølge Timothy Zajaros allerede kendte til fejlen på bilen.

Det er ifølge filmmanden og hans advokat tale om en fabrikationsfejl. Noget som Volvo ifølge søgsmålet skal have fortiet over for sine kunder.

I alt går filmmanden efter en erstatning på 30 millioner dollara. Et beløb der med den aktuelle vekselkurs svarer til 200 millioner kroner.


Det er ikke første gang, at bilmærket får vrede kunder på nakken. I Kina måtte Volvo ligefrem undskylde, efter at det kom frem, at en forhandler udstyrede biler med kopi-højtalere.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet