Annonce

Bilist gav fotovogn ‘fingeren’ – fik megabøde og bilen konfiskeret

En 28-årig mand fra Holstebro blev ikke bare bliztet, han fik også sin bil konfiskeret.

Annonce

Da en 28-årige mand fra Holstebro tilbage i februar i år var på vej mod Skanderborg, viste han sin tydelig utilfredshed, da han på vejen blev mødt af blitzen fra en af politiets fotovogne.

Det har retten i Horsens nu bestemt skal koste manden dyrt, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Efter at være blive blitzet første gang kørte manden hjem og erstattede den forreste nummerplade med et stykke tape, hvorpå han havde skrevet ‘FUCK POLITIET’.

Annonce

Derefter kørte manden forbi fotovognen hele fire gange, hver gang med hastigheder på mellem 96 km/t og 119 km/t. Det selvom hastighedsgrænsen på strækningen er 50 km/t.

LÆS OGSÅ: En bilist mister kørekortet – to sigtet for at arrangere ulovligt gaderæs

– Hver gang han kørte forbi ATK-bilen, løftede han begge hænder fra rattet og viste en strakt langemand mod kameraet, oplyser Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det erkendte manden i retten, men han nægtede dog, at kørslen skulle være ‘særlig hensynsløs’, som tiltalen mod ham lød på.

– Jeg så godt, at jeg blev blitzet. Der tabte jeg den rimelig meget, så jeg tænkte mig sgu ikke rigtig om, fordi jeg vidste, at kørekortet ville ryge. Jeg kører normalt meget pænt, lød mandens forklaring i retten ifølge Uge-Bladet Skanderborg.

Resultatet blev, at den 28-årige mand ubetinget mister kørekortet i to år, ligesom han skal hoste op med 26.000 kroner i bøde og sige farvel til sin konfiskerede bil.

Artiklen fortsætter efter dette:

Anklagemyndigheden overvejer nu, om man vil anke sagen.

 

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?