Bilist får bøde på 17.000 kr. – var skyld i jagtulykke

En kvinde har fået en bøde på 17.000 kroner, fordi byretten mener, at hun var skyld i en jagtulykke, da hun påkørte et vildsvin. Selv kalder hun dommen for syg.

Annonce

En kvinde er bestemt ikke tilfreds med, at hun i en svensk byret er blevet dømt til at betale 17.000 svenske kroner for en jagtulykke.

Heller ikke selvom bøden efterfølgende blev sat ned til 3.000 kroner, fordi hun er arbejdsløs.

Kvinden har nemlig slet ikke været på jagt. Ifølge Upsala Nya Tidning ramte kvinden et vildsvin, selvom hun sidste efterår bremsede hårdt op i sin bil for netop at undgå det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skaderne på bilen var ifølge mediet ikke omfattende. Men fordi hun ventede en uge med at anmelde påkørslen til politiet, mener retten altså, at hun har gjort sig skyldig i en jagtulykke.

Straffen er egentlig 40 dagbøder, der samlet set løber op i 17.000 svenske kroner. Eller lige knap 12.000 danske kroner.

Men fordi kvinden er arbejdsløs fik hun efter dommen sat bøden ned til 3.000 svenske kroner. Godt 2.100 danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge kvinden selv er dommen dog helt på Månen.

– Det føles ret sygt, siger hun til avisen.

Svensk lov siger, at bilister, der rammer vildt eller andre dyr i trafikken, skal anmelde det til politiet hurtigst muligt. Politiet har en praksis om, at det er 4 timer.

Læs videre efter annoncerne

En frist kvinden altså langt fra holdt sig inden for.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder