Bilist blæste alkometer over 2 – nu er søsterens bil beslaglagt

Politi
Foto: Kim Matthäi Leland / Politi.dk

To gange på ti minutter blæste en 40-årig mand politiet alkometer over 2,0 – nu er søsterens VW Polo beslaglagt.

Den kørte han nemlig i, da han lørdag aften blev stoppet af politiet.

– Han er udlænding og har ingen fast adresse, og derfor skal han senere i dag (søndag, red.) fremstilles i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for spirituskørsel, fortalte Lars Evens, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.


Det var et tip, der sendte politiet på sporet af bilisten, som kørte rundt omkring Gjellerup ved Herning.

– Vi har beslaglagt den VW Polo, han kørte i, da promillen var så høj, sagde vagtchefen.

Vagtchefen oplyser desuden, at det er den anholdte mands søster, som ejer bilen. En blodprøve skal nu fastslås præcis, hvor påvirket mand har været på tidspunket.

 



Boosted.dk er Danmarks største site om biler. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk