Bilimportør taber 2,1 millioner kroner hver eneste dag

Den svenske bilgigant Hedin Mobility Group bløder penge: på bare 3 måneder er 187 millioner kr. forsvundet. Direktøren erkender behov for yderligere besparelser.

Annonce

Den svenske bilgigant Hedin Mobility Group, som ejer en række bilforretninger, er i store vanskeligheder.

Bilkoncernen har tabt over en kvart milliard svenske kroner på bare tre måneder.

Det svarer til et tab på omkring 2,1 millioner danske kroner om dagen. Værdikollapset på elbiler har ramt koncernen hårdt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nyeste halvårsrapport for juli til september viser et tab på 271 millioner svenske kroner efter renteudgifter.

Det svarer til et tab på cirka 187 millioner danske kroner.

Omsætningen faldt samtidig med to procent til 21,1 milliarder svenske kroner. Godt 14,5 milliarder danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værdikollaps på elbiler er en stor trussel

Det massive tab er primært et resultat af, at værdien på elbiler er kollapset. Mange af de elbiler, Hedin har på lager, har mistet markant værdi.

Likviditeten i koncernen er da også faldet betydeligt. Ved årets begyndelse havde Hedin 865 millioner svenske kroner i kontanter. Det tal er nu nede på 522 millioner svenske kroner.

Samtidig er gælden til kassekreditten steget med en halv milliard svenske kroner eller 344 millioner danske kroner.

Hedin Mobility Groups administrerende direktør, Anders Hedin, erkender den alvorlige situation.

– Samtidig er det åbenlyst, at der er behov for yderligere tiltag for at imødekomme det svage marked og sikre en stærk pengestrøm, siger Anders Hedin.

Hedin er også i Danmark

Hedin Mobility Group er Sveriges største bilimportør. Koncernen står bag import og salg af flere bilmærker i Norden og Europa.


Herhjemme sidder Hedin-gruppen på den danske BMW-forretning Koed A/S. De er også importør af lastbilmærket Iveco. Ligesom man i My Garage har et samarbejde om importen af Chevrolet Corvette.

Selvom tallene primært er svenske, påvirker den økonomiske krise hele koncernen.

Det svage marked for elbiler er ikke et isoleret problem for Hedin. Det er et generelt fænomen.

Står over for et svagt marked

De store værditab på elbiler skaber et akut problem for bilforhandlere. De har investeret massivt i at opbygge store lagre af elbiler, der nu falder i værdi.

Mere efter annoncen

Direktøren erkender, at Hedin nu skal gennemføre yderligere spareplaner for at sikre en stærk pengestrøm.

Den svenske bilgigants situation er endnu et eksempel på, hvor hårdt den grønne omstilling rammer bilforhandlerne. Usikkerheden om elbiler og de store værditab skaber en dyb krise i sektoren.

Hedin Mobility Groups økonomiske nedtur understreger den krise, der har ramt hele bilindustrien.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er bilmærket Volvo også ramt.

Det Geely-ejede mærket forsøger dog at stoppe den økonomiske styrtblødning med en gigantisk spareplan, der allerede har kostet 2.000 ansatte jobbet.

Mere efter annoncen

Også andre giganter som Volkswagen har præsenteret blodrøde tal for offentligheden. Den tyske koncern forventer allerede nu at skulle klare sig for 82 milliarder kroner mindre i løbet af 2026.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet