Bilimportør: Der skal være fejl på ny bil til 1 million

Den norske Mercedes-importør, Bertel O. Steen, mener, at bilejere må acceptere defekter i nye biler som en Mercedes EQE på grund af avanceret teknologi.

Annonce

En norsk bilimportør kommer nu med en opsigtsvækkende melding. Bilejere skal forvente, at nye biler er defekte.

Selv når det gælder en ny Mercedes EQE til en pris på over 725.000 danske kroner. Meldingen kommer fra en af Norges største bilforhandlere, Bertel O. Steen, i forbindelse med en retssag.

Sagen begyndte, da et norsk par købte en ny firedhjulstrukket Mercedes EQE i AMG-trim. Bilen var og er fyldt med udstyr og avanceret teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort efter levering begyndte problemerne dog at vise sig. Bilens airconditionanlæg kunne ikke køle kabinen ned.

Ligesom flere af bilens sikkerhedsfunktioner, herunder vognbaneassistenten, heller ikke virkede.

En teknisk inspektion udført af NAF, som er den norske pendant til FDM, bekræftede fejlene på den ellers nye bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter flere mislykkede forsøg på at få udbedret fejlene hos forhandleren, valgte parret at tage sagen i retten.

Det var her, Bertel O. Steen fremlagde et bemærkelsesværdigt forsvar for den i øvrigt fejlfyldt Mercedes.

Avanceret teknologi er nu en undskyldning

Ifølge retsdokumenterne argumenterede forhandleren for, at bilen er så teknologisk kompleks, at kunder må forvente midlertidige fejl.

De påpegede, at faktorer som beskidte kameraer, vejrforhold eller softwareproblemer kan få systemer til at holde op med at virke.

Derfor er det ikke urimeligt, at funktionerne ikke fungerer fejlfrit hele tiden. Det var forhandlerens holdning i retten.

Retten anerkendte, at man generelt ikke kan forvente, at alle funktioner i en bil virker hele tiden. Men i den specifikke sag var situationen en anden.


Dommeren lagde vægt på, at det var en ny bil og meget dyr bil. De avancerede systemer var et stærkt salgsargument.

Derfor kunne ejerne også med rette forvente mere af bilen, end de reelt har fået

Konsekvensen: Dyr regning til Mercedes-forhandler

Mere efter annoncen

– De avancerede systemer var en af grundene til, at køberne valgte netop denne bil, står der i kendelsen fra byretten i Oslo.

Både klimaanlæg, stemmestyring og førerassistentsystemer blev anset som centrale funktioner for både komfort og sikkerhed. Funktioner, som en køber skal kunne forvente virker.

Bertel O. Steen blev dømt til at betale parret hvad der svarer til 705.552 danske kroner for bilen.

Mere efter annoncen

Oven i det beløb kommer renter af næsten 268.000 danske kroner og sagsomkostninger for cirka 92.000 danske kroner.

Bilimportøren har ifølge Motor ikke oplyst, om de vil anke dommen. Salgschefen har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere. I stedet henviser han til, at han er gået på ferie.

Problemer med nye, teknologitunge biler er dog ikke et ukendt fænomen. Hos Volvo har man for nylig måttet nedskrive værdien af to nye elbiler med et milliardbeløb på grund af softwareproblemer.

Nogle ejere er endda så trætte af kinamærkets biler, at de for at få ophævet handlen lægger press på importøren med en hjemmeside, der oplister samtlige fejl.

Det er dog ikke kun bil-ejerne, der synes, Volvo laver dårlige biler. Det synes det amerikanske forbruger-organ Consumer Reports også. Faktisk er man ikke i tvivl. Volvos topmodel er ringere end Fisker Ocean.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet