Den danske Volkswagen-importør Semler bygger et nyt bilhus til koncernens dyreste mærker; Porsche, Bentley og Lamborghini. Men prisen er hemmelig.
Efter planen skal Porsche, Bentley og Lamborghini have et nyt hjem i Danmark. Nærmere bestemt i Gladsaxe på Sjælland.
Men overfor Boosted ønsker Semler Premium ikke at oplyse prisen på det 18.500 kvadratmeter store byggeri.
Det fortæller kommunikationschef Jacob Bülow Hansen.
Det første spadstik til den store ejendom, der forbuden salg af Porsche, Bentley og Lamborghini også skal rumme service-afdelinger, blev taget i sidste uge.
Det er dog ikke alt der er nyt i Gladsaxe. Og det er ifølge importøren helt bevidst, at man ikke river alt ned og begynder forfra.
For at reducere CO2-udledningen og mindske brugen af beton i forbindelse med byggeriet af det nye bilhus, rives de tre eksisterende bygninger ned. I stedet skal de renoveres.
Derudover skal der lægges der solceller på tagene og opsættes et større antal ladestandere. I alt skal bygninger, der fylder alt 13.000 kvadratmeter renoveres, mens de resterende omgivelser på samlet 5.500 kvadratmeter bliver nye.
I det hele taget er det ikke meget åbenmundethed, der er at finde hos Semler Premium. Bilimportøren har tidligere ikke villet oplyse, om Lamborghinis nyeste skud på stammen overhovedet kommer til Danmark. Læs mere om det her.
Lige nu holder de tre bilmærker til under samme tag i København. Nemlig på adressen Banevingen 6 i den danske hovedstad.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]