Annonce

Bilgigant trues af konkurs – skylder 7,5 milliarder væk

Bildelegiganten Webasto tvinges nu ud i en rekonstruktion. Ejerne mister kontrollen og må afgive deres aktier for at sikre en redningspakke på 11 mia. kr.

Den tyske bildelegigant Webasto er i så dyb krise, at ejerne nu tvinges til at afgive kontrollen over firmaet.

I en desperat redningsaktion overdrages ejerfamiliens aktier til en ekstern administrator for at sikre en finansieringspakke på 1,5 milliarder euro, svarende til 11,2 milliarder danske kroner.

Selv skylder Webasto 7,5 milliarder kroner væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lykkedes planen ikke, er mere end 11.000 stillinger, der er knyttet direkte til virksomhedens drift i fare.

Det skriver Handelsblatt.

Webasto, der er verdenskendt for at bygge soltag og forvarmere til biler, risikerer at gå konkurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Krisen er udløst af en giftig cocktail af svigtende efterspørgsel på bildele og en benhård konkurrence fra især Kina.

Nu er der indgået en aftale med firmaets banker. Den skal sikre finansiering frem til udgangen af 2028 og give firmaet en chance for at overleve.

Ejerfamilien mister kontrollen

Prisen for redningspakken er dog høj for den familie, der har ejet og drevet Webasto i generationer.

Mere efter videoen

Som en del af aftalen er ejerne tvunget til at overføre deres aktier til en ekstern forvalter eller administrator (trustee).

Det betyder i praksis, at familien mister den direkte kontrol over firmaet, mens rekonstruktionen står på.

Banker og bilproducenter (som er store kunder hos Webasto) skyder de nødvendige 11,2 milliarder kroner ind i firmaet. Pengene skal give ro til at gennemføre den nødvendige omstrukturering.

Men garantier er der ingen af. Hvis redningsplanen mislykkes, står Webasto stadig over for en truende konkurs.

Endnu en tysk gigant i knæ

Den dybe krise hos Webasto er desværre ikke en enestående historie i den tyske bilindustri i øjeblikket.

Hele branchen af underleverandører er under et massivt pres.

Mere efter annoncen

Som Boosted har dækket over det seneste års tid, kæmper giganter som ZF Friedrichshafen og Bosch også med enorme økonomiske problemer. Noget som allerede har kastet massefyringer af sig.

Mindre leverandører som Kiekert AG er allerede gået konkurs.

Mere efter annoncen

Årsagerne er de samme: Den dyre og svære omstilling til elbiler, øget konkurrence fra Kina og en generel afmatning i den globale økonomi.

Usikker fremtid for 15.000 ansatte

For de 15.000 ansatte hos Webasto er fremtiden nu dybt usikker.

Selvom redningspakken giver et midlertidigt pusterum, afhænger deres job af, om det lykkes for den nye ledelse at vende udviklingen.

Webasto-krisen er endnu et alvorligt signal om den “perfekte storm”, der i øjeblikket hærger Europas engang så stolte bilindustri.

Den tyske regering har for nylig reageret på krisen. Som Boosted kunne fortælle, har kansler Friedrich Merz oven på et nationalt krisemøde med bilindustrien og dets parter lanceret en ny støttepakke på 22,4 milliarder kroner.

Den skal hjælpe private med små indkomster med at købe elbiler og dermed sætte gang i salget igen. Spørgsmålet er, om det er nok til at redde giganter som Webasto.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler