Bilgigant tager patent på udstødning til elbiler

General Motors har sikret sig et patent en noget aparte opfindelse, men udstødningsrøret til elbiler giver faktisk god mening.

Annonce

General Motors har indgivet et patent, der ved første øjekast kan virke ulogisk. Det drejer sig om et udstødningssystem til elbiler.

Det nye system har dog intet med forbrændingsmotorer at gøre. I stedet er det en sikkerhedsforanstaltning, der skal håndtere en alvorlig risiko ved elbilers batterier.

En elbil drives af en stor batteripakke. Den består af mange mindre battericeller, der arbejder sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cellerne er følsomme over for varme og kræver konstant køling for at fungere optimalt og sikkert.

Hvis en produktionsfejl eller en skade på batteriet opstår, kan det føre til overophedning. Det kan starte en ukontrolleret kædereaktion i battericellerne. Processen kaldes “termisk runaway” eller ‘termisk løb’.

Under termisk runaway stiger temperaturen meget hurtigt. Varmen spreder sig fra den ene celle til den næste i en eskalerende proces. Det kan få batteriet til at frigive brandfarlige og varme gasser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uden en kontrolleret måde at slippe af med de gasser på, er der en risiko for brand eller eksplosion. Det udgør en betydelig fare. GM’s patent adresserer netop det problem.

Sådan fungerer GM’s patenterede system

Systemet er designet som en nødløsning. Det består af en række ventiler og kanaler, som er forbundet til batteripakken. Ventilerne er normalt lukkede.

Hvis systemet registrerer en farlig overophedning i batteriet, åbner ventilerne automatisk. De varme gasser bliver derefter ledt væk fra de beskadigede celler.

Gasserne føres gennem kanalerne og sikkert ud af bilen. Det reducerer risikoen for, at en brand spreder sig til resten af batteriet eller kabinen.

Det skriver TheDrive.

Ved hurtigt at frigive gasserne falder trykket og varmen inde i batteripakken. Det kan bremse eller stoppe det termiske løb, før situationen eskalerer yderligere.


Det er vigtigt at understrege, at systemet kun aktiveres i nødstilfælde. En elbil med det patenterede system vil ikke udlede gasser under normal kørsel.

Fremtidens sikkerhed i elbiler

Løsningen kan forbedre sikkerheden i elbiler markant. I stedet for at en batterifejl fører til en omfattende brand, kan bilen selv håndtere problemet ved at udlufte de farlige gasser kontrolleret.

General Motors er ikke den eneste bilproducent, der arbejder på den type sikkerhedssystemer.

Andre bilkoncerner som Stellantis udvikler også lignende teknologier. Nogle af de systemer forsøger endda at rense gasserne, før de ledes ud i det fri.

Mere efter annoncen

Nogen forsøger at undgå brande i elbiler gennem lovgivning. I Kina har dikaturstyret i Bejing eksempelvis forbudt landets bilmærker – der ofte er statsstyret – at lave elbiler der overhovedet kan brænde. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet