Bilgigant låner 13 milliarder for at undgå konkurser

Efter en måned uden bilproduktion griber den engelske regering nu ind. Et gigantisk nødlån til Jaguar Land Rover skal forhindre en bølge af konkurser hos underleverandører.

Annonce

Den engelske regering er nu tvunget til at gribe ind for at redde den kriseramte bilkoncern Jaguar Land Rover (JLR).

Efter at have været totalt lammet af et hackerangreb i en måned modtager JLR nu et statsgaranteret nødlån på 1,5 milliarder pund, svarende til 13 milliarder danske kroner.

Det skriver Autocar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lånet er en desperat handling for at forhindre et totalt kollaps i den britiske bilindustri, som koncernen er en del af.

Alene i England har JLR 30.000 ansatte på sine egne fabrikker.

JLR har ikke produceret en eneste bil, siden hackerangrebet ramte den 1. september og lukkede alle koncernens IT-systemer ned.

Den månedlange nedlukning har sendt chokbølger gennem hele forsyningskæden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal redde underleverandører fra konkurs

Mange af de mindre underleverandører, der er afhængige af JLR, er nu på randen af konkurs.

Det er den situation, som regeringens nødlån skal afværge.

“Det skal støtte deres leverandørkæde og beskytte en vigtig del af den britiske bilindustri,” siger den britiske finansminister, Rachel Reeves.

Pengene fra nødlånet skal altså primært bruges til at betale de pressede underleverandører, så de kan overleve, indtil JLR’s produktion genoptages.

Små lyspunkter efter en måneds mørke

Der er endnu ingen officiel dato for, hvornår bilfabrikkerne kan køre for fuld kraft igen.

Men efter næsten en måneds totalt mørke er der nu små lyspunkter.


Ifølge Autocar er det i sidste uge lykkedes JLR at genstarte nogle af de nedlukkede datasystemer.

Det afgørende er, at betalingssystemet nu skulle være oppe at køre igen.

Det betyder, at pengene fra det store nødlån rent faktisk kan blive sendt videre til de mange hundrede underleverandører, der venter.

Også reservedelssystemet til bilforhandlerne skulle være genstartet.

Mere efter annoncen

Den ekstreme situation, hvor den britiske stat nu reelt må udstede en redningspakke, er en direkte konsekvens af en fatal fejl hos JLR selv.

Som Boosted for nylig kunne afsløre, havde bilgiganten ingen forsikring mod netop den slags, da hackerangrebet ramte. Det betyder, at ledelsen selv står med et potentielt tab på over 10 milliarder kroner.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet