Bilgiganten Stellantis skal som de fleste af konkurrenterne sparer. Og det kaster endnu engang flere af de 14 bilmærker ud på dybt vand.
Bilgiganten Stellantis overvejer igen at lukke eller frasælge flere af sine 14 bilmærker.
Den nye administrerende direktør, Antonio Filosa, er i gang med en individuel analyse af hvert mærkes levedygtighed.
Overfor Reuters peger flere kilder på, at det primært er europæiske mærker, der er i farezonen.
Filosa har erstattet den tidligere direktør, Carlos Tavares. Tavares klamrede sig desperat til alle mærker i porteføljen. Filosa har en helt anden tilgang. Han fokuserer benhårdt på volumen og profit.
Det store spørgsmål er nu, hvilke mærker der er til salg.
DS Automobiles og Lancia i frit fald
Flere europæiske mærker har grund til bekymring. Salgstallene for DS Automobiles er faldet markant. I år frem til november faldt registreringerne med 21,2 procent. Det er til 25.195 enheder. Mærket har kun en europæisk markedsandel på 0,2 procent.
Lancia er i endnu dybere problemer. Salgstallene faldt med 68,3 procent til 9.844 enheder. Det er en markedsandel på kun 0,1 procent.
Selv den nye Lancia Ypsilon, der eksempelvis slet ikke er til salg i Danmark, har svært ved at finde købere.
Den gamle Lancia Ypsilon, der kun sælges i Italien, klarer sig bedre end nogen anden Lancia på hele det europæiske marked i øjeblikket.
Også Maserati er en stor skuffelse.
Mærket har en markedsandel under 0,1 procent. Det forsøger Stellantis ved at binde Alfa Romeo, der sidder på bare 0,5 procent af markedet i EU, tættere sammen med netop Maserati.
Peugeot, Citroën og Opel/Vauxhall er tilsyneladende sikre.
De har markedsandele på henholdsvis 5,2 procent, 3,1 procent og 2,9 procent. Mærker som Jeep og RAM klarer omvendt sig rigtig godt, primært i Amerika.
Fokus på volumen og billigere modeller
Antonio Filosa tanke er nu, at fokusere på volumen – altså flere biler – for at vinde mere af markedet.
Det betyder, at der skal bygges endnu flere biler. Der skal også fokuseres mindre på helt elektriske biler.
I stedet ser Filosa for sig, at Stellantis skal gå efter flåderne hos virksomhederne. Altså firmabilerne.
Samtidig vil Filosa dog have de endnu 14 bilmærker til at udvikle stadigt billigere biler.
Det vil skabe mere ensartethed inden for gruppen. Sagt på almindelig dansk skal flere bilmærker dele mere teknik og flere enkeltdele.
Antonio Filosas nye strategi er et forsøg på at skabe en forretning der giver overskud hele vejen rundt.
Det sker i et presset marked, hvor europæiske bilmærker i forvejen kæmper for at overleve. Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Peugeot netop været nødt til at tilbagekalde 32.000 biler.
Det skyldes, at hjulene kan falde af. Den slags kvalitetsproblemer hjælper ikke de europæiske mærker i deres kamp for overlevelse i Stellantis-koncernen.


