Bilgigant genstarter efter 5 uger – har tabt 13 mia. kroner

Efter mere end én måneds total nedlukning genstarter JLR-koncernen nu forsigtigt bilproduktionen. Et hackerangreb har kostet dem mindst 13 milliarder kroner.

Annonce

Efter at have været totalt lammet af et hackerangreb i mere end en måned genstarter JLR-koncernen nu langsomt sin bilproduktion.

Den månedlange krise har kostet firmaet et anslået tab på mindst 13 milliarder danske kroner.

Det oplyser Jaguar Land Rover i en pressemeddelelse.

Annonce

Genstarten bliver dog en langsom og forsigtig proces.

– Mens den kontrollerede, fasede genstart af vores drift fortsætter, tager vi yderligere skridt i retning af vores genopretning, skriver JLR.

Det er endnu et kapitel i en af de mest alvorlige kriser, der har ramt bilindustrien i nyere tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motorfabrikken starter først den 6. oktober

Det er nu mere end en måned siden, at et altødelæggende hackerangreb lukkede alle JLR’s IT-systemer ned og stoppede produktionen på verdensplan.

Ifølge BBC vil den første fabrik, der genstarter, være motorfabrikken i Wolverhampton. Det sker i dag, mandag den 6. oktober.

Derefter vil de andre fabrikker, der bygger biler som Range Rover og Jaguar, starte op en efter en i løbet af ugen.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

– I dag informerer vi kolleger, forhandlere og leverandører om, at dele af vores produktion vil blive genoptaget i de kommende dage, lyder det fra koncernen.

Brancheeksperter advarer dog om, at det kan tage uger, før fabrikkerne igen er fuldt operationelle.

En af de dyreste kriser nogensinde

Den månedlange nedlukning har været en økonomisk katastrofe for JLR.


Ifølge økonomiprofessor David Bailey har krisen kostet JLR op til 5 millioner pund om dagen. Det svarer til over 43 millioner danske kroner.

Det samlede tab for den månedlange nedlukning anslås derfor til at være mindst 1,5 milliarder pund, eller 13 milliarder kroner.

Det gør angrebet til et af de dyreste i historien.

Krisen tvang for nylig den britiske regering til at gribe ind med et statsgaranteret nødlån på 13 milliarder kroner.

Mere efter annoncen

Pengene er primært gået til at redde de mange underleverandører, der ellers var tæt på konkurs.

Det massive økonomiske tab for JLR skyldes ikke kun selve nedlukningen, men også en fatal fejl hos bilgiganten selv.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, havde Jaguar Land Rover ingen forsikring mod netop cyber-relaterede angreb, da hackerne slog til. De står derfor til at skulle dække hele det enorme tab selv.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?